forfrossen og fortabt...'
Som sædvanlig førsteklasses islandsk misantropi med ensomhed og tristesse på en årstid i Reykjavik, hvor solen kun er oppe fire timer om dagen. Og som sædvanlig er mord og ensomhed temaer hos Arnaldur, denne gang blandet med uviljen mod 'de fremmede'.
Igen en gedigen krimi, men med en sidehistorie (Andres) som jeg ikke helt kan få til at indgå. Temaet 'fremmedfjendskhed' bliver fint taget op, så der ikke moraliseres. Og ensomheden og tristheden forstår AI at forny gang på gang i sine bøger.
(Originaltitel: Vetrarborgin, 2005)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar