Det er det hverdagsagtige og (mellem)menneskelige, der er i centrum i alle historierne, som ofte handler om de ting, de ligger under den umiddelbare overflade eller direkte holdes hemmelige. Den novelle, jeg nok selv bedst kan lide, er den allerførste Under bankkrisen, hvor syersken går i seng med skomageren ved julefrokosten, og dagen efter køber ind i Rema, hvor hendes kæreste sidder ved kassen og bliver fortalt om nattens hændelse, hvorefter hun betaler og går.
Men det er den og et par noveller til, som rigtig stikker ud. Ellers kan jeg ikke helt sætte ansigter på personerne eller synes ikke, at Lisbeth Brun kommer ordentligt til bunds i sine historier. Men fed forside!
   |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar