Lone Aburas påtager sig i den grad fuldt og helt sin forfatterrolle. Ikke bare hedder hendes anden roman Den svære toer, hun starter også bogen i bedste skolestilsstil med en læsevejledning:"Jeg (dvs. forfatteren til denne tekst) har valgt at skrive nogle få ord om de virkemidler og litterære greb, som jeg har tænkt mig at benytte mig af i nærværende roman".
Hun skriver videre i denne læsevejledning, at hun har valgt at lave en kollektivroman med en alvidende fortæller, og at romanen er uden ironi og vil handle om lykkelige mennesker. Og det ér en kollektivroman med alvidende fortæller - men der er ved Gud i himmelen ironi og ulykkelige mennesker en masse. Lone Aburas har med andre ord ikke løst den del af den stillede opgave, og skal vi gætte på at det nok også er meningen....
Lone Aburas leger også med sin forfatterrolle og skriver bl.a et sted, hvor to af personer havner i seng sammen, at det må læseren altså selv forestille sig, fordi:
"Sagen er, at jeg ikke bryder mig om at beskrive to mennesker have sex. Det gør jeg simpelthen ikke". (s. 136)
Alle hendes personer jager kærligheden forgæves i et virvar af frustrationer, og intet i deres liv i forstæderne lykkes rigtig. Og det gøres næsten i TV-serieagtig stil - men med den ironiske tone, som gør det mere end udholdeligt at læse.
Lone Aburas laver ikke stor og højpandet litteratur, men bogen udmærker sig med sin helt egen stille udstilling af sine personer, som man kan mærke, at hun også har en kærlighed til. Hun fik med sin debut Føtexsøen fra 2009 en stjerne hos mig, som bestemt ikke er blevet mindre med Den svære toer. Hun skal følges i fremtiden, for jeg tror, at der kan være bedre bøger gemt i hende. Jeg glæder mig i hvert fald til at se den næste fra Lone Aburas.
(Gyldendal, 170 sider)
"LA påtager sig i den grad fuldt og helt sin forfatterrolle".
SvarSletHvilken forfatters rolle er på scenen her? Er det forfatterens opgave at afsløre for læseren, at man er ved at læse noget, der er skrevet af en anden? For anden gang?
Det er et fra hjertet naivt ?, for jeg har ikke læst bogen. Den svære 2´er er en meta-titel indhyllet i så meget meta med meta på, at jeg næsten ikke kan få den pakket ud. Men det har Politiken med flere heldigvis gjort for mig - Ah!
Eller også var det Berlingske - men det bliver det bestemt ikke bedre af! :o)
SvarSletJeg er litteraturlæser - ikke litterat. Jeg kan lide Lone Aburas' idé. Den er gennemført og er et frisk pust.
SvarSletLæs bogen og skriv hvad DU synes om den...
Jaja da, hun selv og hendes svære toer har jo været ret meget behandlet i radioen - fx - her på det sidste. De smaå brokker du bringer af hendes i øvrigt pudserløjerligt interessante skrivemåde vidner jo ikke om noget sprogtalent. Og, ak, alle de stakler der dog i forfatteruniverserne fjumser rundt i kærligheds-karusellen, de virker ret storby-tomme, det siger en stakkels provinsboer, og kunne de dog være lidt mere tro og lidt mere udholdende i deres forhold, så så meget i mange henseender bedre ud i vort samfund. - Pardon.
SvarSletDe to citater, som jeg bringer, er IKKE bogens stil men brud på den. Jeg synes, at det er fint med den ironi over forfatterrollen, som Lone Aburas giver udtryk for, hvor hun argumenterer for sine valg og fravalg i en parodi på sproget i opgaver i dansk på gymnasieniveau.
SvarSletOg nej, det er ikke "stor" litteratur - men det er forfriskende.