Elizabeth Strout: Olive Kitteridge, 2010

Endnu engang er det lykkedes det forholdsvis lille forlag Batzer & Co. at løbe med rettighederne til fremragende bog, denne gang amerikanske Elizabeth Strouts Olive Kitteridge.
Olive Kitteridge er den pensionerede matematiklærer på den lokale high school i den lille by Crosby i Maine. Hun er stor af statur, stor i vilje, og har ry for at være stor i modvilje mod mange mennesker. Som lærer var hun ofte én, som børnene frygtede. Men bogen tegner et noget mere nuanceret billede af Olive end det.
Der er tretten, næsten novellelignende kapitler i bogen Olive Kitteridge. I nogle har hun eller hendes blide og venlige mand, apotekeren Henry, synsvinklen, men i ca. halvdelen af kapitlerne er de primære hovedpersoner andre indbyggere i den lille by. I alle kapitlerne indgår Olive, enten i større roller eller med en bemærkning på en parkeringsplads eller måske bare af omtale, og det giver tilsammen et portræt af både Olive Kitteridge og hendes by.
Det er alt sammen skrevet på allerbedste måde i traditionen for brede amerikanske skildringer fra mindre provinsbyer, og får både tegnet et flot kollektivt portræt af byen Crosby og samtidig individuelle portrætter af byernes indbyggere og i særdeleshed Olive. Og jeg holder meget af den tradition og nød virkelig også at læse Olive Kitteridge. Og komiteen bag Pulitzerprisen har tilsyneladende også en forkærlighed for den type litteratur. I 2002 vandt Richard Russos provinsbyportræt Empire Falls prisen, i 2005 var det Marilynne Robinsons tur med Gilead, og 2009 vandt Olive Kitteridge så fortjent Pulitzerprisen.(Batzer & Co., 374 sider. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt fra amerikansk)