Det er en lille bog. Lige godt 150 sider med måske 100 kapitler, eller rettere indfald og erindringsbrokker om livet med og uden Mathieu og Thomas. Langt de fleste kapitler har et stænk af både skyldfølelse og galgenhumor, som også jeg kender til fra livet med et barn, som ikke er som alle andre. Og det er nok meget en bog for sådan nogen som os...
Men jeg vil sige, at I øvrige absolut også kan være med. Der er mange fine historier, som også forældre med "normale" børn kan trække på smilebåndet af og måske genkende egne følelser ved.
Det er ikke et must-read for forældre til anormale børn eller andre læsere, der vil opnå en dybere indsigt i livet som far til handicappede børn med glæder, sorger og selvmedlidenhed, men en fin lille privat bog i den bedre ende af mandelgaveklassen med skæve iagttagelser og et smil på læben - også for at holde en smertefuld virkelighed lidt på afstand og se den udefra.
(Arvids, 156 sider. Oversat af Elin Lassen fra fransk: Où on va, papa?, 2008)
Jeg har ikke selv læst den, men da bogen udkom var Fournier i samtlige franske nyheder og talkshows - både med og uden drengene; det blev vist regnet for ret usædvanligt fra en mand, som man ellers kun kender fra sin anden side som instruktør.
SvarSletJeg har hørt så mange uddrag fra den med hans ord, at det er næsten som at have læst den. Og det lyder til at være en fin lille bog.
Det lyder bestemt som en bog, jeg skal overveje.
SvarSlet