stadig bus i London og skriver ved siden af.
Sjak nr. 3 handler om tre fyre, der tager rundt på landet i Skotland og sætter hegn op på markerne for deres firma. De får en opgave af deres arbejdsgiver i Nordengland og bor dér i en campingvogn med prutter og pletter og sure sokker - og tænker udelukkende på at komme på den nærliggende pub om aftenen for ikke at kede sig ihjel. Og det er vel stort set handlingen... Bortset fra at der sker en hel del absurde uheld og fejltagelser, krydret med de to af sjakmedlemmerne Richie og Tams uendelige dovenskab og kedsomhed, der er med til at sætte gang i den sorthumoristiske og meget britiske bog. Sjak nr. 3 er i den grad mandehørm for mænd og langt fra litteraturverdenens ellers meget kvindelige verden. Her optræder én kvinde, som har én egenskab: Hun ser godt ud.
Fin lille bog om fortælleren og Tam og Richie, men den er altså ikke det store. At det kom så langt i opløbet til Booker lugter lidt af en (sikkert bevidst og velanbragt) provokation mod det litterære parnas. Det er mere en god, lille og sympatisk manderoman end en Bookerprisvinder. Ikke en bog, der sidder i hovedet på mig længe. Men bestemt fin og hyggelig læsning.
(Lindhardt og Ringhof, 196 sider. Oversat af Mich Vraa fra engelsk: The restraint of beasts, 1998)
Kære Michael
SvarSletJeg er jævnligt inde og læse din blog. Jeg synes den er fantastisk. Du kommer vidt omkring og jeg er allerede i løbet af kort tid blevet inspireret til at læse en del bøger, jeg ikke tidligere havde hørt om. Jeg ved endnu ikke, om Sjak nr. 3 kommer på min to-do-liste, men den er bare endnu et bevis på, hvor bredt du favner.
Vh.
Birgitte
Tusind tak skal du ha!!! Dejligt at få sådan en kommentar at fortsætte på!
SvarSlet"Sjakket" er nok mest interessant af to grunde. For det første er det nok den mest mandehørmende og alligevel uvoldelige bog, jeg nogensinde har læst. Og den anden grund er, at den kom så langt i Booker-opløbet. Det gør den jo næsten interessant i sig selv...