Året er 1936 og det årlige jagtselskab falder sammen med OL i Berlin. Göring har inviteret tredive europæiske honoratiores af statsmænd, ambassadører, generaler, industrifyrster og en enkelt konge til jagt, druk og madindtagelse og ikke mindst til at tage for sig af de fyrre prostituerede, som er blevet udkommanderet til tjeneste.Og så bliver der ellers gået til vaflerne, ikke bare med det planlagte arrangement men også med intriger, spionage fra interne konkurrenter og fremmede magter, repræsenteret ved den norske maratonløber og OL-deltager Roar Trøgesen, der er hyret af britiske MI6. Og behøver jeg at sige at jagtweekenden mildest talt bliver kaotisk...
Der er i den grad skarp lud til skurvede hoveder i Jægerne på Karinhall. Stort set samtlige navngivne personer i bogen er historiske, og alle har enten ureelle hensigter, perversiteter og storhedsvanvid eller mindreværdskomplekser, er kyniske, intrigante og meget mere. Og Wijkmark fremstiller det hele stærkt satirisk og af gode grunde ofte direkte pornografisk. Alle disse sider er repræsenteret i hovedpersonen Herman Göring, som dog også bliver anerkendt af Wijkmark som ekstrem dygtig til de roller han spiller (både til jagtselskabet og i Tyskland), selv om jagtselskabet går - som senere også Nazityskland gik - i total opløsning..
Morsom, og underholdende bog om dekadence, storhedsvanvid, kynisme og den intrigante nazitop samlet i et vanvittigt cirkus i en opløsning, som der skulle endnu en - deværre virkelig - operettefigur, Berlusconi, til at genoptage tres år efter....
(Møller, 311+VIII sider. Efterskrift af Steve Sem-Sandberg. Oversat af Anne Marie Bjerg fra svensk: Jägarna på Karinhall, 1972)
Se anmeldelser fra Jyllands-Posten, Politiken og Information
Ingen kommentarer:
Send en kommentar