Hanne Bech Hansen: Lasten, 2010

Det seneste skud på stammen af i forvejen kendte danskere, der med skiftende held forsøger sig med udgivelsen af en krimi, er rockmusikeren Morten Kærså og hans Den uskyldige morder. Og for et par år siden var det Københavns tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen, der debuterede med Lasten. Bortset fra i Jyllands-posten fik den ikke nogen særlig blid medfart - og meget kan jeg give anmelderne ret i. Helt god er den ikke, men så er den altså heller ikke værre...
Den unge og nyudnævnte kvindelige vicepolitikommissær Malika Asmina Els med pakistanske rødder bliver efterforskningsleder på en sag om likvideringen af en advokat og drabet på et vidne. Det viser sig efterhånden at der er tråde ud til store dele af Europa i en sag om menneskehandel, organiseret af en gruppe mænd som er fuldstændigt kyniske på alle måder...
Hanne Bech Hansen har skrevet en ikke helt ueffen krimi, selv om der går lige lovlig meget kvindelig Jan-bogsagtig pænhed i den. Jeg tror ikke der er ét eneste bandeord i bogen, og hvad sex angår er der ét kys på munden, som endda bliver tandbørstet væk! Desuden er der lige rigeligt med floskler a la "ikke have rent mel i posen" - også ud over pakistanskfødte Malikas interesse for danske talemåder. Men på intet tidspunkt går noget af det hen og bliver alt for meget. Handling og miljø virker da på trods troværdigt og egentlig holdt godt sammen til en helhed. Så alt i alt er Lasten en pæn og nydelig "damekrimi" på trods af forbrydernes karakter. Så bogen er til at læse uden at vække hverken irritation eller nydelse.
Og med lidt mere fandenivoldskhed kunne tidligere Politimoster Hanne Smæk Hansen sikkert skrive en ganske god krimi. Denne gang bliver det dog ikke til mere end:

(Lindhardt og Ringhof, 282 sider /398 Kb)