søndag den 3. februar 2013

Eric Larson: Djævelen i den hvide by, 2012 (2003)

Det var noget af et kunststykke den amerikanske dramadokumentarist Eric Larson udgav for ti år siden: Et portræt af byen Chicago anno 1893 og amerikansk voluminøsitet ved at skrive en parallel biografi om hovedarkitekten bag verdensudstillingen i Chicago 1893, Daniel H. Burnham, og om den samtidige massemorder fra byen, lægen og apotekeren Henry H. Holmes.
Hvordan det greb kan lykkes er svært at forstå, men det gør det! Kapitlerne veksler mellem de to historier om de enorme vanskeligheder ved at projektere og bygge verdensudstillingens enorme bygninger på et temmelig svampet og i bund og grund uegnet stykke halvanden kvadratkilometer jord ved Michigansøen og historien om den charmerende psykopat Holmes' opbygning af sit "imperium" i Chicago med ubetalt arbejdskraft og med udnyttelse og efterfølgende drab på især blåøjede kvinder, som falder for ham på stribe.
Larson har skrevet en dramadokumentarisk bog, der evner at gøre begge historier vanvittigt spændende, og som rask væk bruger skønlitteraturens virkemidler uden at give køb på den dokumentation af forløbet, som er nødvendig for et stykke god historisk og biografisk faglitteratur. Tilsammen bliver det til en bog om både Chicago anno 1893 og til en bog om amerikansk tendens til storhedsvanvid, men også om den amerikanske evne til at udføre storhedsvanviddets idéer ud i livet.
Flot bog og meget underholdende - for både arkitekturinteresserede og for os husarer, som kan finde på at svælge i massemord!
***1/2
(Tubulenz, 511 sider. Udgivet 28. september 2012. Oversat af Ursula Baum Hansen fra amerikansk: The devil in the white city, 2003)
Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Information

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar