Luis Sepúlveda: Postboks fem, Ildlandet, 1996

Lad det være sagt højt og tydeligt med det sammen. Egentlig burde jeg læse denne bog igen, for at se hvad jeg er gået glip af. Sådan er betingelserne en gang imellem, når man er syg - og da jeg har en lungebetændelse med en bakteriekoncentration, der er sytten gange højere end det, der er nødvendigt for at få stillet diagnosen, er min læse- og koncentrationsevne nærmest lig nul.
Nå, men lidt kom der da ud af det: Under 2. Verdenskrig kommer to tyske soldater i besiddelse af 63 ekstremt værdifulde guldmønter. Den ene flygter til Ildlandety i det sydlige Chile, den anden bliver spærret inde i DDR de næste halvtreds år. Men aftalen består. Da moren falder hyres en tidligere chilensk guerillasoldat og en tysk Stasi-officer uafhængigt af hinanden for finde skatten - og det bliver noget af et kapløb.
Selv om bogen ikke hører til jordens mest højpandende, havde jeg som sagt nogle dage, hvor jeg nærmest ikke vidste hvem jeg selv var. Men jeg kunne da alligevel gennemskue, at bogen også i høj grad handler om de identitetsskift, som både personer og hele lande er ud for, når deres diktaturer falder. Desuden er der knald på sproget, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem i sarkasmerne.
De tre stjerner er simpelthen et udtryk for, at jeg på det nærmeste ikke har læst bogen, og så alligevel...:
  
(Klim, 180 sider. Oversat af Kirsten Nielsen fra chilensk: Nombre de torero, 1994)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk