Ny skønlitteratur - september 2013

Som en start kan jeg lige afslutte august måneds Louisiana Literature ved at nævne, at britisk-jamaicanske Zadie Smith d. 27. september får udgivet sin nyeste roman NW med en historie om fire personer fra generationen, der voksede op i 70'erne og deres temmelig forskellige liv i London. Bogen fik lidt blandede anmeldelser, da den kom på engelsk i 2012, men jeg glæder mig til at læse den.
Hvis vi nu lige et øjblik bliver i London, så kommer stadig vældig produktive Fay Weldon  med Kongen længe leve d. 12.9. En historie fra 1901 om den aristokratiske familie Dilbernes liv og kærlighedsaffærer. Familien er på vej ind i et nyt århundrede og med en ny generation - en generation med ret radikale synspunkter. Det lyder britisk på en måde, som Weldon kunne få noget godt ud af..

Fra det noget mere ydre udland kommer japaneren Hiromi Kawakami og hendes roman Senseis mappe om ensomhed og fælleskab.Den syvogtrediveårige kvinde Tsukiko møder helt tilfældigt sin gamle lærer fra gymnasiet, og de to falder i snak. Der er 30 år imellem dem, men de har meget til fælles - og også hver deres hemmeligheder og ensomheder, og langsomt opstår et tæt forhold. Bogen skulle komme d. 12.9, men forlaget er blevet nødt til her fjorten dage før at trykke nye smudsomslag, da forfatteren var stavet forkert. (Se selv omslaget - jeg har stavet rigtigt i teksten!)

Fra Algeriet kommer Yasmina Khadra, der udgiver romanen Sort måne (23.9). Han har før skrevet romaner fra forskellige lande om konflikter i Mellemøsten, men denne gang er det pirateriet ved Afrikas Horn, der er temaet. Det er i en historie om en tysk læge, der for at undgå at gå ned med flaget tager med en ven på sejltur til Comoerne, men bliver kapret og møder et Afrika og et møde med en kærlighed, som han ikke kendte til.
Iranske Parinoush Saniees roman Skæbnens bog (30.9) har af to omgange siden udgivelsen i Iran været forbudt af præstestyret. Det har dog ikke forhindret, at bogen har været en af de bedst sælgende romaner i Iran nogensinde. Gyldendal siger om bogen: "Bevægende og stærk historie om venskab og lidenskab, frygt og håb, der giver et unikt indblik i det iranske samfund gennem 50 år." Den er skrevet på skal-læseslisten.
Inden vi kommer helt hjem, skal vi lige have finske Kari Hotakainen og hans roadbook Guds ord (30.9) om investeringsanalytikeren Jukka, der køres fra Lapland til Helsinki for at deltage i et TV-interview. Igen Gyldendals ord: "Rejsen ind i kernen af det økonomiske system og nogle få minutters mediebevågenhed udspilles i en dunkende præsens, kapitalismens kerne, dens realiteter og illusioner, fortætter sig og lader safterne flyde i løbet af et enkelt døgn."
Herhjemme romandebuterer Politiken tændstikskvindetegner Maren Uthaug med  Og sådan blev det d. 2. september. Den blev allerede rost i Weekendavisen tre dage før udgivelsen med ord som "stilsikker" og "en historie udover det sædvanlige". Og forlaget Lindhardt & Ringhof karakteriserer bogen som "en grum fortælling om familiehemmeligheder, underjordiske væsner, overvægtige hunde, vanvid, onani og overlevelse..." Rammer Uthaug ligeså godt med romanen som med sine tegninger, er der noget at glæde sig til!

Anne Cathrine Riebnitzsky fik stor succes med sin roman fra Afghanistan Den stjålne vej. 5. september udgiver hun Forbandede yngel. Historien vandt Politikens romankonkurrence 2013 og handler om kvinden Lisa, der fortæller sin livshistorie, der er både barsk og fascinerende. Om en hård barndom, men også en kamp for at vende sit liv til noget godt og finde kærligheden. En bog om at komme overens med sin fortid.

Lone Aburas debuterede i 2009 med den delvist selvbiografiske Føtexsøen. Nu kommer hendes tredie bog, Politisk roman (6.9). Rebecca er gift med tandlægen Robert, som har længe gået rundt med et badge med teksten ' Jeg skjuler en flygtning'. Nu har han besluttet sig for at gøre alvor af ordene. Det er hyklerisk at mene uden at handle, synes han. Så en bekendt menneskerettighedsforkæmper, som får renset tænderhos Robert, sørger for, at den illegale flygtning Amir bliver installeret i parrets arbejdsværelse. Rebecca er ikke begejstret...

En i følge forlaget Lindhardt & Ringhof "anerkendt skandinavisk forfatter" udgiver d. 3. september under pseudonymet Christian Tornbakke romanen Det godes pris. Det er en psykologisk, politisk og moralsk spændingsroman, der rejser spørgsmålet om, hvor langt man kan gå i det godes tjeneste. Den fallerede tv-journalist Jon Bremer bliver ringet op af sin gamle gymnasiekammerat statsminister Ellen Wilson Koch. Nogle er kommet i besiddelse af meget pikante fotos af og truer med at offentliggøre dem - med vidtgående internationale konsekvenser til følge.

Endnu et pseudonym er Lars Kepler (det svenske forfatterægtepar Ahndoril). De kommer med Sandmanden (27.9), der er fjerde bind i serien om den finsk-svenske kriminalkommissær Joona Linna. En kold vinternat finder man en mand gående langs togskinnerne i Stockholm. Han er stærkt nedkølet og lider desuden af alvorlig lungebetændelse. Sagen tager en pludselig drejning, da man på hospitalet finder ud af, at mandens journal siger, at manden har været død i syv år. Det står også i mandens journal, at han var offer for seriemorderen Jurek Walter, som blev arresteret af Joona Linna...

Islandske Arnaldur Indriðason dyrker endnu engang det islandske tungsind i form af Kommissær Erlendur Sveinsson i Mørke strømme (20.9). Han er på orlov, så hans kollega Elinborg må klare sagen alene, da en ung mand bliver funder myrdet i sin lejlighed i Reykjavik. Sagen viser sig at trække tråde tilbage til offerets hjemby, hvor beboerne har en hemmelighed. Mens Elinborg er optaget af sagen, får hun beskeden: Erlendur er sporløst forsvundet.

Som sædvanlig kan dette indlæg måske få suppleringer hen ad vejen. 
Se nyere/tidligere indlæg om kommende bøger

Carl-Henning Wijkmark: Natten der kommer, 2013

Jeg har næsten selv prøvet at ligge der. Efter et tretten minutters hjertestop og operation, blev jeg pga. pladsproblemer på Rigshospitalet lagt op på afdelingen for hjerte- og lungetransplantationer, og talte med flere stuekammerater, der enten havde fået eller skulle have nyt hjerte. Så jeg kender døden som et livsvilkår for mine medpatienter fra for to år siden.
Men Natten der kommer har døden langt mere konkret tæt på. Her er terminalpatienten Hasse, tidligere i sit liv succesrig provinsskuespiller, indlagt på et hospiceafsnit for at dø. Til en start ligger han sammen med nogle andre medpatienter, som hen ad vejen falder fra. Det giver rigeligt tid til at forberede sig og gøre sig parat til det uundgåelige med hjælp fra morfinen og sygeplejerskerne - især Angela, der giver Hasse den sidste forelskelse.
Natten der kommer er en fin lille bog om den virkelige verdens "nærdødsoplevelse". Hasse gør sig mange betragtninger om sin situation og vælger at udforske den, bl.a med hjælp fra hospitalsbibliotekaren Georg, som leverer en strøm af filosofiske værker om døden til ham.
Ud over Hasses overvejelser om den personlige død, og det at være parat men nægte den, gør bogen sig tanker om det hospitalssystem, som forvalter vores død. Her er det nemlig ikke menneskelig omsorg, der er hovedkraften, men derimod økonomiske hensyn, der fører til at "systemet" ikke ser et døende medmenneske men en patient og en seng, der er en budgetmæssig belastning...
Fin lille bog, der kræver at blive læst langsomt og tænksomt.
 
(Møller, 183 sider. Udgivet 13. maj 2013. Oversat af Anne-Marie Bjerg fra svensk: Stundande natten, 2007)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske

Ola Bauer: Hestehovedtågen, 2013 (1992)

Mandlige norske forfattere har meget ofte nogle sammenfaldende referencer i deres romaner: Nemlig det at være barn og dreng, mødet med kærlighed og seksualitet, og gerne med handlingen henlagt til det årti, hvor de selv var ti til femten år. Per Petterson, Roy Jacobsen, Lars Saabye Christensen, Tore Renberg og andre har været med på dette tema med glimrende resultater - og nu er den lidt ældre Ola Bauers (1943-99) Hestehovedtågen endelig oversat og udgivet af Batzer & Co. Og det er en helt vidunderlig bog, som vi har måttet vente enogtyve år på. Og som ofte med bøger, hvis figurer i bund og grund er ret tragiske, er historien om dem meget morsom!
Oslo, 1951: Tom er ti år, søn af den likviderede værnemager og stikker Store Tom. Hans malende og småpimpende mor Lister har den impotente samlever, storcharmøren Robert, Norges mest prisvindende swingpjatte, som stort set kun udtrykker sig ved hjælp af sit flygel. Til gengæld er det storpimpende skovmenneske og forfatter Munken (der vel og mærke likviderede Store Tom) hendes elsker og i bund og grund drengen Toms opdrager til det kommende liv. Og det liv starter, da Lister til ung pige i huset hyrer den unge, smilende, store og meget frodige islandske Helga. Det udløser både indre jordskælv og vulkanudbrud og udfordringen om, hvordan dælen man tackler det, når man bare er mors Tommeliden...
Det er som sagt en fuldstændig vidunderlig bog: Fantastisk godt ramt, overlegent godt skrevet - og ikke mindst enormt morsom! Billederne af den tiårige Tom, som forsøger at gøre sig selv og sin krop voksen på et øjeblik, hans (især uudtalte) 'forførende' ord til Helga og forsøg på erotiske øjne er helt skønne. Og lur mig om ikke andre tidligere drenge kan nikke genkendende mange steder i bogen. Kapitlet om juleaften 1951 er helt eminent og kunne tjene som fast tilbagevendende oplæsningsstykke til mere løsslupne juleafslutninger. Det er der, hvor impotente Robert i julegave både får præservativer, en dolk som ikke passer til skeden, og fra Helga og Island en dåse "fåretestikler i en marinade af myseost hvor pungen er intakt"...
Hestehovedtågen er heldigvis kun første af fire bind om Tom, og kom bare, Batzer & Co. - vor hjemlige garant for tilførsel af bl.a norsk kvalitetslitteratur - med det næste og næste og næste bind i serien så hurtigt som muligt. Foreløbig må jeg nøjes med at give første bog om Tom fem velfortjente stjerner:

(Batzer & Co, 308 sider. Udgivet 25. maj 2013. Oversat af Jannie Jensen fra norsk: Hestehodetåken, 1992)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad

Caryl Férey: Mapuche, 2013

Franskmanden Caryl Férey fik i 2010 udgivet sin hårdtslående krimi Zulu fra Cape Town i Sydafrika på dansk. Her i 2013 har Férey vendt sig sig mod Argentina i en mindst lige så hårdtslående historie med direkte linie tilbage til tortur og forsvindinger under militærdiktaturet i halvfjerdserne og firserne.
Den midaldrende privatdetektiv Rubén Calderon tager en sag, hvor en datter af en af samfundets spidser er forsvundet. Samtidig bliver en af den unge billedhugger og mapucheindianer Janas venner, den unge transvestit Luz fundet myrdet i Buenos Aires' havn. Hun forsøger forgæves at få Rubén til at tage sagen, men da der begynder at tegne sig fælles træt ved de to forbrydelser, finder de to sammen i et samarbejde, der kommer til at grave dybt ned i indflydelsesrige kredse og i Argentinas sorte fortid under "Den beskidte krig" i halvfjerdserne. Og det går bestemt ikke stille af...
Mapuche er en fantastisk spændende politisk thriller med absolut fuld fart. Og det i et miljø og med nogle personer, som du sikkert aldrig har mødt magen til før. Man kommer godt rundt i forskellige dele af Argentina, men det mest interessante ved bogen er, at men bliver godt indført i Argentinas nyere historie, ikke mindst i tiden under og efter militærdiktaturet 1976-83. Meget, meget spændende!
Største irritation ved bogen er adskillige dumme småfejl, som en korrekturlæser burde have fået styr på undervejs. Tre gange står der f.eks 'organisme' i stedet for 'organisation' - og der optræder en pistol med 'støjdæmper', men lidt senere har den dog fået 'lyddæmper' på...
 
(Labyrint, 539 sider. Udgivet 13. maj 2013. Oversat af Jesper Tang fra fransk: Mapuche, 2012)

Løn bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Arbejderen

Max Brooks: World War Z, 2013

Her en halv snes år efter afslutningen på Den store Zombieverdenskrig er det utroligt at kunne genopleve hele forløbet i Max Brooks interviewrapport World War Z. Under sit arbejde med De Forenede Nationers Efterkrigsrapport tog han rundt i hele verden og interviewede nøglepersoner og førstehåndsvidner, et materiale Efterkrigsrapporten havde ikke plads til.
World War Z skildrer hele forløbet af den ti år lange krig fra dens spæde begyndelse i Chongqing-provinsen i det centrale Kina, da en dreng under dykning i en sø blev bidt og inficeret af undersøiske zombier. Han kom jo i land, blev syg og gik i koma, før han døde og genopstod som zombie og bed og inficerede de næste seks personer. Der gik jo som bekendt nogen tid, før man fandt ud af, at den eneste metode til at standse zombierne var at ødelægge hjernen på dem, og på det tidspunkt var de udøde allerede spredt fatalt. Og al den moderne verdens militære isenkram kom til kort i den efterfølgende storkrig mod zombiehorderne, indtil man begyndte at tænke krigsførelse på helt nye måder.
Brooks har nu udgivet sine interviews, der samlet beskriver Den store Zombieverdenskrigs udvikling, herunder den afledte atomkrig mellem Iran og Pakistan. De interviewede repræsenterer mange vinkler i historien læger, militærpersoner, politikere, menneskesmuglere, astronauter, flygtninge og han har sågar fået fat på opfinderen af fupproduktet Phalanx, den virkningsløse vaccine mod zombieinfektionen...
...Nå, jeg vågner langsomt til vores egen verden her i 2013 og må sige, at World War Z har været en fantastisk oplevelse at læse. Ideen bag bogen er jo oplagt, men gennemførelsen af den er helt eminent! De snesevis af 'interviews', som Brooks har skrevet fra en ikke fjern fremtid, bliver tilsammen en mildest talt rystende roman om en invasion af og krig mod en fjende, som intet statsapparat eller militær nogensinde har været forberedt på.
Bogens alfa og omega er dens troværdighed. Og her må Brooks have gjort sig et kæmpearbejde med sin research - både kulturelt og teknisk, men også indenfor fremtidige teknologier på flere felter.
Ikke siden de bedste Stephen King-bøger, har jeg været så fanget ind i en virkelighed med overnaturlige elementer. Stor oplevelse og et mesterværk i genren. Illusionen er fuldkommen!

(Tellerup, 440 sider. Udgivet 3. juni 2013. Oversat af Camilla Clasen fra amerikansk: World War Z : An Oral History of the Zombie War, 2006)

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk

Batya Gur: Sabbatmordet, 1997 (1988)

Efter at have afsluttet denne bog kan jeg nu kalde mig ekspert i dansksproget kriminallitteratur oversat fra hebraisk. Jeg har nemlig læst alt, hvad der findes! Nemlig tre titler...
I Sabbatmordet, som er skrevet i 1988 og oversat til dansk i 1997, er vi i Jerusalem, hvor en højt anset kvindelig psykolog findes myrdet på sit kontor i et stort hus, der huser et institut for psykoanalyse. Det sker umiddelbart før, hun skal holde en forelæsning om jura og etik i forholdet mellem patient og analytiker.
Kriminalkommissær Michael Ohayon sættes på sagen, og det er oplagt, at morderen skal findes blandt de mennesker, som har tilknytning til huset.
Sabbatmordet er på alle måder en solid og håndværksmæssigt forsvarlig krimi fra et interessant miljø og med gode personer indvolveret. Som sådan er der ikke en finger at sætte på den. Men bogen er altså også temmelig omstændelig og, hvis jeg skal være ærlig, temmelig kedelig. Jeg er efterhånden nok blevet for vant til tempoet i mere moderne krimier til at kunne have tålmodighed med stilen i denne mere traditionelle "afhøringskrimi".
Så hvis man er interesseret i israelsk krimi, vil jeg foreslå, at man i stedet kaster sig over de to titler, som er udkommet på dansk i 2013, nemlig Dror Mishanis Din nabos søn og Liad Shohams Konfrontation.
 
(Forum, 288 sider. Udgivet 1997. Bogen er oprindeligt skrevet på hebraisk, men er oversat til dansk af Ib Christiansen fra den engelske udgave: The Saturday morning murder, 1993)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk

Læs nekrolog over forfatteren Betya Gur (1947-2005) fra den israelske avis Haaretz 11. august 2005

Reklame: Bogbrokken & Det litterærlige Verdenskort på Fjæset

Er du ikke blandt de 75, der allerede synes om den nye facebookside for Bogbrokken og Det litterærlige Verdenskort?
Så kan du nå det endnu!
Klik på billedet ovenover, og hvis kan lide, hvad du ser, så give gerne et "like"...

Kevin Powers: De gule fugle, 2013

Amerikaneren Kevin Powers (f. 1980) meldte sig som syttenårig til hæren og tilbragte i 2004 et år i Irak som maskingeværsskytte i ingeniørtropperne. Erfaringerne herfra og bagefter har han brugt til at skrive en aldeles udmærket roman, De gule fugle, som har vundet flere priser og var i 2012 finalist til den prestigefyldte National Book Award.
Den enogtyveårige Barttle står for at skulle sendes til Irak sammen med den attenårige kammerat Murph. Barttle kommer før afrejsen til at love Murphs mor, at han nok skal få sønnen med hjem igen i et helt stykke. Og selvfølgelig kan Barttle ikke holde sit løfte. Og Murphs død sker under nogle omstændigheder, som får store konsekvenser for Barttle.
Romanen krydsklipper mellem tiden før, under og efter året i Irak. og især kapitlerne efter den tid er rigtig gode og vigtige. Barttle får først for alvor får sin reaktion på krigen, da han kommer hjem og hele tiden betragtes som den helt, han selv bestemt ikke føler han er, hårdt angrebet af PTSS og ikke mindst skyld. Murph derimod falder fuldstændig fra hinanden allerede i Irak, da han oplever krigen i den virkelige verden, og hvor selv det eneste smukke, han stadig har at holde sig til, bliver skudt i stumper og stykker.
Det er en stærk lille bog, om hvad krig gør ved mennesker - i dette tilfælde soldaterne. Det er set før, men der er en nerve og en indsigt i denne bog, som gør den speciel. Powers har helt sikkert kunne trække på sine egne erfaringer under arbejdet, og har endda kunnet bruge dem til at skabe noget absolut almengyldigt og vedkommende. Man må håbe, at der er flere bøger i Kevin Powers og ikke nødvendigvis om krigen. Han skriver nemlig rigtig godt og har evne til at komme under huden på sine personer.
Rigtig god bog!
 
(Rosinante, 207 sider. Udgivet 16. maj 2013. Oversat af Claus Bech fra amerikansk: The Yellow Birds, 2012)

Se bogens Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Weekendavisen

Rosa Liksom: Kupe nr. 6, 2013

Den finske forfatter Rosa Liksoms roman Kupé nr. 6 fra 2011 er i år indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Og også de danske avisanmeldere har været temmelig begejstrede. Men mig fik bogen aldrig fat i...
Pigen, en finsk arkæologistuderende i Moskva, tager under Sovjet sidste år i 1986 den transsibiriske jernbane til Ulan Bator i Mongoliet for at se nogle helleristninger udenfor byen - men også for at tage væk fra et forlist kærlighedsforhold. Allerede på stationen i Moskva har set manden og håbet på, at det ikke var ham, hun skal dele kupé med på den syv dage lange rejse. Så det var det selvfølgelig.
Manden er et groft og fordrukkent sludrechatol, sexistisk og stalinfikseret, men det viser sig, at han er en god guide ind i det dybe Rusland, både ved selve rejsen og ind i "folkesjælen". Så selvfølgelig opstår der langsomt en slags fællesskab mellem de to.
Jeg blev som sagt aldrig rigtig fanget af Kupé nr. 6. Den har utvivlsomt store kvaliteter, ikke mindst i kraft af sprog, men jeg følte mig ikke helt ført ind i det Sovjet/Rusland i forfald, som bogen handler om. Selv om især manden lader munden løbe uden filter i bogen, blev han aldrig til andet end en stereotyp for mig, selv om jeg da fik nuanceret mit blik på ham undervejs. Og pigen, synes jeg, træder for meget i baggrunden. Hendes historie kunne godt have været foldet mere ud.
Kupé nr. 6 er generelt meget velskrevet, men der var mindst en halv snes gange, hvor jeg standsede op og tænkte, at sådan siger man altså ikke. F.eks mener jeg ikke, at fugle ligefrem er medlemmer af en fugleflok. Om det er skrevet sådan fra forfatterens hånd, ved jeg ikke. Oversætteren plejer da i hvert fald at levere rigtigt godt arbejde med bl.a Sofi Oksanens bøger
Alt i alt noget var Kupé nr. 6 noget af skuffelse for mig, og det kunne være, at jeg skulle have læst en god krimi i de varme sommerdage, som bogen varede...
 
 (Tiderne Skifter, 205 sider. Udgivet 19. april 2013. Oversat af Birgita Bonde Hansen fra finsk: Hytti nro 6, 2011 )

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Information