Den enogtyveårige Barttle står for at skulle sendes til Irak sammen med den attenårige kammerat Murph. Barttle kommer før afrejsen til at love Murphs mor, at han nok skal få sønnen med hjem igen i et helt stykke. Og selvfølgelig kan Barttle ikke holde sit løfte. Og Murphs død sker under nogle omstændigheder, som får store konsekvenser for Barttle.
Romanen krydsklipper mellem tiden før, under og efter året i Irak. og især kapitlerne efter den tid er rigtig gode og vigtige. Barttle får først for alvor får sin reaktion på krigen, da han kommer hjem og hele tiden betragtes som den helt, han selv bestemt ikke føler han er, hårdt angrebet af PTSS og ikke mindst skyld. Murph derimod falder fuldstændig fra hinanden allerede i Irak, da han oplever krigen i den virkelige verden, og hvor selv det eneste smukke, han stadig har at holde sig til, bliver skudt i stumper og stykker.
Det er en stærk lille bog, om hvad krig gør ved mennesker - i dette tilfælde soldaterne. Det er set før, men der er en nerve og en indsigt i denne bog, som gør den speciel. Powers har helt sikkert kunne trække på sine egne erfaringer under arbejdet, og har endda kunnet bruge dem til at skabe noget absolut almengyldigt og vedkommende. Man må håbe, at der er flere bøger i Kevin Powers og ikke nødvendigvis om krigen. Han skriver nemlig rigtig godt og har evne til at komme under huden på sine personer.
Rigtig god bog!
(Rosinante, 207 sider. Udgivet 16. maj 2013. Oversat af Claus Bech fra amerikansk: The Yellow Birds, 2012)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Weekendavisen
Jeg har også nettopp omtalt denne og synes det er artig å se hvor forskjellig vi nærmer oss boken, men vi er da riktig enige mht bokens kvaliteter!
SvarSletDu har fået en vigtig vinkel med, som jeg mangler: Nemlig at Barttle beskriver krigen som et selvstændigt væsen med egen vilje.
SvarSletGod anmeldelse!