Carl-Henning Wijkmark: Natten der kommer, 2013

Jeg har næsten selv prøvet at ligge der. Efter et tretten minutters hjertestop og operation, blev jeg pga. pladsproblemer på Rigshospitalet lagt op på afdelingen for hjerte- og lungetransplantationer, og talte med flere stuekammerater, der enten havde fået eller skulle have nyt hjerte. Så jeg kender døden som et livsvilkår for mine medpatienter fra for to år siden.
Men Natten der kommer har døden langt mere konkret tæt på. Her er terminalpatienten Hasse, tidligere i sit liv succesrig provinsskuespiller, indlagt på et hospiceafsnit for at dø. Til en start ligger han sammen med nogle andre medpatienter, som hen ad vejen falder fra. Det giver rigeligt tid til at forberede sig og gøre sig parat til det uundgåelige med hjælp fra morfinen og sygeplejerskerne - især Angela, der giver Hasse den sidste forelskelse.
Natten der kommer er en fin lille bog om den virkelige verdens "nærdødsoplevelse". Hasse gør sig mange betragtninger om sin situation og vælger at udforske den, bl.a med hjælp fra hospitalsbibliotekaren Georg, som leverer en strøm af filosofiske værker om døden til ham.
Ud over Hasses overvejelser om den personlige død, og det at være parat men nægte den, gør bogen sig tanker om det hospitalssystem, som forvalter vores død. Her er det nemlig ikke menneskelig omsorg, der er hovedkraften, men derimod økonomiske hensyn, der fører til at "systemet" ikke ser et døende medmenneske men en patient og en seng, der er en budgetmæssig belastning...
Fin lille bog, der kræver at blive læst langsomt og tænksomt.
 
(Møller, 183 sider. Udgivet 13. maj 2013. Oversat af Anne-Marie Bjerg fra svensk: Stundande natten, 2007)

Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske