mandag den 9. december 2013

Jennifer Egan: Sort boks, 2013

63 minutter tog det mig at læse Jennifer Egans Sort boks. Inden du bliver alt for imponeret, må jeg hellere tilføje, at bogen er på 102 sider, og på hver side findes højst 8 sætninger, som hver især højst er på 140 tegn - altså litteratur i twitterformat, også benævnt twitteratur. Bogen blev da også første gang bragt som twitterføljeton af bladet The New Yorker i 2012. Men lad dig endelig ikke skræmme, selv om twitter- og blogromaner plejer at få en grusom skæbne i avisernes anmeldelser. Sort boks fungerer og fungerer endda rigtig godt!
Bogens sætninger virker dels som taget fra en slags manual for den uddannelse, den unge smukke kvindelige agent, som er bogens hovedperson, har været igennem som forberedelse til det job, hun nu er på ved den franske(?) middelhavskyst. Andre sætninger er hovedpersonens iagtagelser og råd til sig selv fra sin mission, som er at infiltrere en magtfuld og voldelig mand (jeg forestiller mig ham som østeuropæisk mafiamand) med hjælp af sin skønhed og derefter udspionere ham og dokumentere hans aktivitet ved hjælp af sit indopererede optageudstyr og kamera.
Gennem de meget nøgterne enkeltsætninger bliver man ført ind i kvindens mission, og faktisk formår Jennifer Egan at få en sammenhængende spændingsroman ud af det, hvilket jeg er vildt imponeret over! Det er selvsagt meget op til læseren at danne sig de billeder, der skal til gennem historien, men Egan giver på en eller anden måde gode redskaber til at gøre det arbejde. Og man kommer endda forholdsvis tæt på hovedpersonen og hendes verden, som aldrig mere vil blive den samme igen.
Interessant og meget anderledes lille bog, som beviser, at det rent faktisk er muligt at få god litteratur ud af de sociale mediers former. Flot gjort!
****  
(Klim, 102 sider. Udgivet 15. november 2013. Oversat Steffen Rayburn-Maarup fra amerikansk: Black Box, 2012)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra PolitikenBerlingske og Jyllands-Posten (abon.)
Læs Sort boks som tweets fra Politiken (iblandet en hel del kommentarer fra Politikens daglige twitterbrugere...) 
Se også min anmeldelse af Jennifer Egan fremragende Tæskeholdet banker på (2012)

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar