Jeg har aldrig været der, og jeg ved endnu ikke om det skal være i år, at jeg går i fængsel, direkte i fængsel, selv om jeg passerer Start....
Hvis det bliver til noget, er der umiddelbart nogle punkter i programmet, som jeg har slået ned på, som nogle jeg godt kunne tænke mig at være med på en lytter til.
Hvis vi nu starter med lørdag...
Anton Koch-Nielsen |
Så er der lige tid til en platikcoated sandwich inden kl. 13.15, hvor Det Danske Kriminalakademi uddeler Palle Rosenkrantz Prisen, Harald Mogensen Prisen og diverse diplomer. Hej hvor det går!
Susanne Staun |
Nu kommer første gedigne pause inden skurkologerne Henrik Palle og Bo Tao Michaëlis slutter dagen af med at forelæse over skurkolingvistikken, som er læren om skurkes sproglige adfærd. Det gør de kl. 16.15.
...Og så er det vel naturligt at fortsætte med søndag.
Søndag er mere en forfatterdag. Kl. 10.30 interviewes amerikanske Zoë Ferraris om hendes Den sidste sura, som foregår i Saudi-Arabien, hvor hun selv har været gift og bosat, og 10.40 er islandske Jón Hallur Stefánsson i samtale med Walther Knudsen om sin seneste krimi Pyroman, som foregår i et lille islandsk samfund, Seyðisfjörður, helt ude på Østisland. Kl. 11.00 fortæller Jussi Adler-Olsen så om sine Afdeling Q-romaner, og så kan jeg nå en god frokost i modsætning til i går.
Lene Kaaberbøl |
Og kl. 14.40 er turen kommet til Lene Kaaberbøl i samtale med Steffen Larsen om Kadaverdoktoren, som jeg sammen med Susanne Stauns Døderummet har som den anden af mine kandidater til årets danske krimi 2010.
Så tror jeg også, at jeg jeg er træt og mæt af dage - og bare vil hjem til noget reel junk og prostitution på Vesterbro!
SENESTE (27. februar 2011): Så er det afgjort. Fruen og jeg tager til krimimesse. Hotelværelset er i hvert fald købt og betalt og knægten sendes til mormor - og så må vi vel hellere...
Vi ses?
MERE SENESTE (28. marts 2011): Det bliver Susanne Staun, der får årets Harald Mogensen Pris for Døderummet. Det glæder Bogbrokken. Tillykke herfra!
Det er da rart, at have en god frokost i april at se frem til :o) Ikke mindst lokaliteten taget i betragtning.
SvarSletTja, kold grus og brøndvand....
SvarSletPyyyh, sikken et program.
SvarSletJa, hvis jeg var på krimimessen, kunne vi åbenbart rende på hinanden den ene gang efter den anden, men nu skal jeg altså til CrimeFest i Bristol i år, og så er krimirejsebudgettet vist brugt for i år.
Jeg læser ikke ret meget krimi, ikke af princip, der er bare så meget andet der ligger først for. Men det var en helt utrolig stor og stærk oplevelse første gang jeg var "i fængsel" I Horsens, ikke mindst pga. - om man så må sige - de ydre omstændigheder. Det var HELT fantastisk spændende. Og jeg vender glad tilbage. Tak for dato-tippet m.m.
SvarSletJamen jeg husker også fra min jyske barndom blikket fra hovedvejen mod fængslet, når vi var på vej i sommerhus. Det så frygtindgydende og kunne nok sætte gang i fantasier om, hvad der skete inde bag murene. "Chain gangs", vand & brød og daglig tortur...
SvarSlet