søndag den 17. juni 2012

Anna Funder: Alt hvad jeg er, 2012

De tyske politiske flygtninge, der blev tvunget ud af Tyskland efter Hitlers magtovertagelse i 1933, er ikke noget man læser meget om i skønlitteraturen. Men med amerikansk-australske Anna Funders Alt hvad jeg er har den vinkel på nazismen fået en rigtig god bog her firs år senere.
Dora Fabian er en samlende figur blandt uafhængige, jødiske socialister i Tyskland i slutningen af 1920'erne og begyndelsen i 1930'erne. Sammen med kusinen Ruth Wesemann og hendes mand, journalisten Hans Wesemann, tvinges de ud af Tyskland efter Hitlers magtovertagelse i 1933. Fra eksilet i London fortsætter de kampen mod Hitlerregimet, selv om de har forbud mod at drive politisk virksomhed i England. Og de mærker stadig Gestapos ånde i nakken - og også stikkere iblandt dem selv.
Historien fortælles på skift af den 98-årige Ruth i 2003 og dramatikeren Ernst Toller i 1939, der begge havde et nært forhold til Dora. Det er nok den eneste svaghed, da de to fortællerstemmer ikke klæder hinanden helt, men egentlig fungerer bedst hver for sig. Men ellers er det en fremragende bog om det angsten for den forfølgelse, som man ikke undslipper ved flugten, det sammenhold som viser sig at krakelere og ikke mindst om følelsen af at blive til intet i eksil fra at være alt i den hjemlige kamp.
Det er et glimrende skønlitterært bidrag om en del af nazitiden, som der måske ikke har været så meget fokus på som forholdene for dem der blev tilbage. Og modigt af Anna Funder at bruge så mange virkelige og kendte personer fra den tid til at lave sin glimrende historie som en biografisk roman.
****
(Gyldendal, 396 sider / 589 Kb. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt fra engelsk: All that I am, 2011)
Se mere på Litteratursiden og bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Information


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar