Den ene historie fortælles af forfatterinden Nadia fra New York, som først i 1970'erne får skrivebordet i sin varetægt af en chilensk digter, der senere forsvinder under Pinochets diktatur. Tredive år senere kontaktes hun af en ung kvinde, der hævder at være digterens datter. Hun vil have sin fars skrivebord, og det får hun.I Jerusalem beretter den gamle advokat Aaron, som netop har mistet sin kone om et langt liv med et mildest talt anstrengt forhold til sin yngste søn Dov, som er dommer i Storbritannien.
Fra London kommer historien fra den ældre mand Arthur om sin nu alzheimerramte hustru, der gennem næsten halvtreds års ægteskab har båret på en stor hemmelighed. Hun har også været i besiddelse af skrivebordet men forærede det i slutningen af 60'erne til en ung chilensk digter. Og endelig fortæller den studerende Izzy om sin kæreste Joav og hans søster Leah, der bor sammen i et stort hus i Jerusalem. Men også om deres far Hr. Weisz, der har opbygget en forretning med at sælge den på alle måder rigtige antikvitet til folk, der har behov...
Så forskellige de er, væves de fire spor og deres fortællere ind til at blive en egentlig roman. Hver af historierne har sit helt eget værd, men alle bliver nærmest bare bedre af, at de andre historier også er der. Og over hele bogen svæver skrivebordet som et sted, hvor der kan gemmes hemmeligheder - også til evig tid som i den aflåste skuffe i bordet, hvor nøglen er væk...
Det er en på alle måder stor og imponerende komponeret roman om tab og skyld og erindring og kærlighed og aldring og liv og død. Skrevet i et flot og smukt sprog, der er befriende ligetil alligevel. Absolut en af årets helt store romaner!
(Gyldendal, 350 sider. Oversat af Juliane Wammen fra amerikansk: Great house, 2010)
Læs anmeldelser fra Politiken og Jyllands Posten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar