En dag dukker et filmhold op, som skal lave en spillefilm om mennonittersamfundet. Irma bliver ansat som tolk - og en helt ny verden udenfor åbenbares for hende, en verden som hun frydes ved men ikke forstår. Og denne oplevelse gør at Irma og to af hendes søstre tager afsted for ikke at gro fast i deres bur - men også af andre grunde...
Grundlæggende er det en ret smertefuld historie om en ung piges isolation i et sekterisk småsamfund, hvor familiernes opdragelse af deres børn medfører, at de intet forstår af noget, som foregår udenfor denne lille verden. Og i tilfældet Irma bliver oprøret så til at kaste sig ind i et på forhånd dødsdømt ægteskab med en jævnaldrende narkokurer. Men historien fortælles på ingen som helst måde som en tårepersende snøftebog - tværtimod. Den er båret igennem af Miriam Toews store evne til at skrive med stor humor og i endnu højere grad blik for det absurde i de situationer, der opstår. Og det uden at selve pointen og det de gode portrætter af især Irma og hendes søster glemmes.
Jeg har ikke set interviews med Miriam Toews, men jeg kunne forestille mig at der er en god portion selvbiografi i hendes fortælling om Irma (bogstaver forfatterens eget fornavn også består af). Miriam Toews er nemlig selv opvokset i et mennonittisk samfund, ikke i Mexico men i Canada.
Meget fin bog, som bestemt kan anbefales.
(Tiderne Skifter, 272 sider. Oversat af Ninna Brenøe fra engelsk: Irma Voth, 2011)
Læs anmeldelse fra Politiken
Læs artikel om mennonitterne på Wikipidia
Se også min anmeldelse af Miriam Toews' De flyvende Troutmans, 2009
Ingen kommentarer:
Send en kommentar