Gaute Heivoll: Kongens hjerte, 2013

Radesyge: "(efter no. rade-, ratesyke; 1. led mulig til no. raten, daarlig (jf. Torp.​EtymO.516); sml. -syg, -sygdom; foræld.) en (særlig i Vestnorge i 18. aarh. forekommende) sygdomsform, der ytrede sig ved ondartede saar (og hovedsagelig var miskendt, gammel (tertiær) syfilis); ogs. ofte: spedalskhed."
Fra: Ordbog over det danske sprog, bind 17
I 1775 sejler et skib fra det sydlige Norge mod København og Frederiks Hospital med et dusin passagerer, der lider af radesyge. Heriblandt er en far med sin tiårige syge datter. Det meste af bogen foregår i de syges opholds- og soverum i skibet på vej mod København og en mulig helbredelse.
Det er længe, længe siden - om nogensinde - jeg har læst en dialog, som er så afdæmpet som dialogen mellem far og datter i Kongens hjerte. Bagsidens eksempel er typisk:
   Hvad kan du se? hviskede pigen bag ham.
   Det er et skib, sagde han.
   Et skib?
   Ja.
   Jeg er bange, sagde hun.
Efterhånden som bogen skrider roligt frem og man lærer far og datter at kende bliver dialogen næsten til en meditativ oplevelse. Meget, meget flot!
Bogen formidler i højere grad deres kærlighed, end den spiller på spændingen om pigens skæbne. Men den ligger hele tiden lige under overfladen alligevel, og man mærker farens angst for, hvad der skal blive af pigen.
Det er en meget smuk historie, og den er fantastisk smukt fortalt - men lad være med at tage den i stedet for den hæsblæsende seriemorderkrimi, som du ikke kunne finde på biblioteket eller hos boghandleren.
 
(Samleren, 206 sider. Udgivet 10. januar 2013. Oversat af Camilla Christensen fra norsk: Kongens hjerte, 2012)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske, NRK og Kulturkapellet