Den japanske tegneseriekunstner Jiro Taniguchi har endnu engang begået et lille mesterværk med Min fars dagbog. Selv om han begik det på japansk i 1994, er det først nu blevet oversat og udgivet på dansk atten år efter.
Ligesom i hans Min fjerne barndomsby dykker Taniguchi ned i barndommens land. Yoichi bor i Tokyo, er i slutningen af fyrrerne, da han en dag bliver ringet op og får at vide, at hans far er død i barndomsbyen Tottori. Efter pres fra sin kone tager Yoichi flyet samme dag, så han kan deltage i vågenatten. Her er hele familien samlet over adskillige skåle sake, hvor de fortæller og taler om faderen, så Yoichi bliver nødt til at danne sig et nyt indtryk af faderen og dermed revidere sin egen barndom.
Jiro Taniguchi er en stilfærdig mester i at udnytte den grafiske roman potentiale til at skildre barndommen og ungdommens tabte land. Tegningerne er ofte næsten fotografiske i deres hukommelse, men man kan stadig se, at det er tegninger, der fortolker erindringer. Opbygningen om en families vågenat med tungeløsnende sake giver en fri og flydende erindringsstrøm fra de forskellige personer og især fra Yoichi, der ligefrem inviterer til at blive omsat til billeder.
Igen en maget smuk og eftertænksom tegneserie fra en af min absolutte favoritter inden for feltet af grafiske romaner.
(Fahrenheit, 274 sider. Udgivet 8. november 2012. Oversat af Mette Holm fra japansk: 父の暦 (Chichi no koyomi), 1994)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken
Ursula K. Le Guin: Troldmanden fra Jordhavet
5 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar