Den franske lægedatter Madeleine Karno fra 1890'erne blev første gang præsenteret i den fremragende Kadaverdoktoren fra 2010, og her tre år efter kommer så endelig en ligeså fremragende toer i serien, Det levende kød.
I juni 1894 bliver en italiensk prostitueret i den franske provinsby Varbourg, fundet myrdet i en baggård med adskillige knivstik i underlivet.
Kort efter den franske præsident er knivdræbt af en italiensk anarkist i Lyon, findes det maltrakterede lig af en ung italiensk prostitueret i provinsbyen Varbourg. Nogle trækker med det samme paralleller til de to drab, mens boulevardpressen svælger i Jack the Ripper-teorier. Sandheden ligger dog et helt andet sted, nemlig i at efterprøve om datidens biomedicinske dyreforsøg også holder stik i det menneskelige tilfælde. Og det bliver igen Madeleine Karno, der kommer på sporet af denne vinkel - og følger den til dørs...
Dette resume er dog i højere grad et resumé af rammehistorien. For i mine øjne handler bogen først og fremmest om "moderne gennembrud" i 1800-tallets slutning som "det kvindelige gennembrud" og andre overgange til nye måder at anskue mennesker på og "det videnskabelige gennembrud" især med hensyn til videnskabsteori og bioteknologi. Madeleine Karno står som repræsentant for begge typer gennembrud i en kriminalhistorie, som er glimrende skruet sammen. Madeleine og Lene arbejder sig sikkert frem mod løsningen med videnskabelig metode.
Dertil kommer, at Lene Kaaberbøl skriver fremragende med indlevelse i den tid, hun har sat sig for at beskrive, og hun vrider lige sit sprog, så det virker tilpasset 1890'ernes stil - uden at det fremstår kunstigt på nogen måde. Og så lige en biting, og så alligevel: Afsindig flot forside. Prøv selv at klikke på billedet og se detaljerne...
Glimrende roman og glimrende krimi!
(Modtryk, 309 sider. Udgivet 8. marts 2013)
Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske, Information, Dagbladenes Bureau og Politiken
Ursula K. Le Guin: Troldmanden fra Jordhavet
6 timer siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar