Jussi Adler-Olsen: Washington dekretet, 2006

Jussi Adler-Olsen var ikke var så dreven en forfatter her i hans anden skønlitterære bog Washington dekretet fra 2006, men brødet blev alligevel slået stort op - alt for stort op...
I 1992 er den demokratiske senator Bruce Jansen på rejse i Kina sammen med sin kone og de tre vindere af en konkurrence, som hans firma har udskrevet. I Beijing bliver Jansen kone knivdræbt af en sindsforvirret ung kineser. Seksten år senere vinder Jansen en jordskredssejr ved det amerikanske præsidentvalg, men under fejringen af valgsejren skydes og dræbes hans nye og gravide kone. Det får Jansen til at præsentere et lov og orden-program, der kaster USA ud i politistats- og nærmest borgerkrigsagtige tilstande. Kræfter bagved præsidenten har deres egen agenda og puster godt til ilden, så udviklingen løber helt løbsk.
Mede Washington dekretet har jeg været igennem hele Jussi Adler-Olsens samlede skønlitterære forfatterskab, så jeg kan tillade mig at sige: Washington dekretet er suverænt og ubetinget hans svageste bog!
Brødet er bare slået for stort op. på trods af det høje sidetal formår Adler-Olsen ikke rigtig at få skabt hele personkarakterer (andet end måske ligge bogens hovedperson Doggie Rogers). Jeg manglede alt for tit en baggrund for at kunne forstå de medvirkendes bevæggrunde og drivkræfter. Og på det sproglige område er der til tider knæfald for temmelig stereotype klichéer - ikke mindst i epilogen, hvor det kulørte og blomstrede sprog satte sig som en noget sur smag i munden på mig.
Plottet er stort tænkt - respekt for det - men gennemførelsen af det virker i bund og grund helt urealistisk på mig, og det er altså en vigtig grundpille i en ellers tilstræbt realistisk politisk thriller.
Med andre ord: Læs med fornøjelse Jussi Adler-Olsens samlede forfatterskab, som jeg har gjort, men spring roligt Washington dekretet over.
 
(Aschehoug, 634 sider)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Sentura