Der er netop her kl. 10.43 tirsdag formiddag udgået meddelelse fra JP/Politikens Forlag om, at en blogger fra Vesterbro i København har vundet den nyligt udgivne bog Geniet : Lars von Triers liv, film og fobier, forfattet af journalist Nils Thorsen, i en konkurrence på forlagets hjemmeside på Facebook.
Bloggeren, som ikke ønsker sit navn offentliggjort, udtaler beskedent til Bogbrokken: "Tja, hvad kan man sige. Jeg er målløs og har måske ikke rigtig fattet det endnu. Men én ting er sikker. Jeg vil forsøge at fortsætte mit liv, som jeg plejer - og ikke have for meget blæst om min person eller kaste mig ud i nogen vilde ting, som jeg måske ville komme til at fortryde senere".
Vinderen, hvis navn er Bogbrokkens redaktion bekendt, har endnu ikke underrettet sine pårørende og ønsker derfor at være anonym. Vi på Bogbrokken ønsker tillykke.
BREAKING BREAKING: Bloggerens pårørende er nu underrettet, men både de og bloggeren ønsker stadig at være anonyme. Vi beklager...
BREAKING BREAKING BREAKING: Bloggeren har nu endda modtaget sin gevinst med posten 11. november 2010 kl. 11.32, kun 16 dage efter offentliggørelsen af den glamourøse sejr!!!
Shirley Jacksons: Livet blandt de vilde
17 timer siden
Tillykke :)
SvarSletVi kan fra Bogbrokken desværre ikke påtage at videreformidle lykønskninger. Her må henvises til dagblades dertil forbeholdte spalter for rubrikannoncer.
SvarSletMen skulle redaktionens medlem af vanvare løbe på den anonyme blogger, vil det selvfølgelig nævnes, at der har været denne meddelelse fra dig.
TAK.