Peter Henningsen & Ulrik Langen: Hundemordet i Vimmelskaftet - og andre fortællinger fra 1700-tallets København, 2010

De to forfattere til Hundemordet i Vimmelskaftet skriver i deres efterord om bogens udgangspunkt i "narrativitetens genkomst", altså det at fortælle historie, som historikere har talt meget om i mange år, men som ikke rigtig er blevet til noget. Det skulle denne bog for sin del råde bod på - og den må meget gerne danne skole!
Hundemordet i Vimmelskaftet tager nemlig udgangspunkt i en række enkelthistorier fra 1700-tallets København og fortæller udfra dem om forskellige emner for at give et signalement af byen på den tid: De prostitueredes vilkår, falskspillere og fidusmagere, det multietniske København, høj og lavs forhold til hunde, pøbeloptøjer og stridigheder mellem de forskellige ordensmagter og til sidst et kapitel om fattigvæsen med udgangspunkt i isvinteren 1798-99. Og hele bogen indledes med et flot kapitel om lugtene, lydene, trængslen, affaldet, tørsten, tiggerne og de 'honette' m.v. Det er punktnedslag men kommer til at give et sammenhængende portræt af København i 1700-tallet.
Og det er det gjort fremragende. Det er flydende og uden den akademiske lingo, som kan være en pine at kæmpe sig igennem i andre værker skrevet af faghistorikere. Det er i det hele taget interessant, det er vedkommende og det giver et fantastisk indtryk af hverdag i København for 200-300 år siden. Det er fortælling af historisk viden på fremragende manér - og en sejr for det levende ord (for nu at svinge mig helt op).
Stort hurra for Henningsen & Langen og deres Hundemordet i Vimmelskaftet - og ikke mindst for narrativitetens genkomst i historieskrivningen!