Dr. Glas er et skyggemenneske. Han er udadtil den velanskrevne læge, der lindrer og helbreder - men det er den indre og mørke Tyko Gabriel Glas, som man lærer at kende i Hjalmar Söderbergs lille, men meget kompakte dagbogsroman fra 1905. Undervejs i romanen begår han mord på præsten Gregorius, angiveligt for at hjælpe hans ulykkelige unge kone til at slippe af med ham, men allerede i starten af bogen har Glas skrevet om sin afsky og foragt for Gregorius. Og Glas er fuld af foragt, både overfor sig selv og over for andre og deres mærkværdigheder og luner og laster. Mordet er en mulighed for lægen, der hersker over liv og død...
Det er en kort bog, men er ekstremt kompakt og bør læses
meget langsomt og sikkert gerne to gange. Alt i bogen foregår i hovedet på Glas, og ligesom i Kerstin Ekmans
Mordets praksis, som er bygget over
Doktor Glas, havde jeg en nærmest klaustrofobisk fornemmelse af at være lukket inde i en syg mands hoved. Sproget er meget, meget flot, og der er mange gode citater, som jeg kunne tænke mig at gemme. Det er en meget stærk, smuk, uhyggelig og kynisk historie, som Kerstin Ekman heldigvis har givet en revival med sin 'nyfortolkning'.
Se også min anmeldelse af Kerstin Ekmans
Mordets praksis
Ingen kommentarer:
Send en kommentar