lørdag den 19. februar 2011

Raymond Carver: Her hvor jeg ringer fra, 34 noveller, 2010

Det har taget mig lang tid at komme igennem novellesamlingen Her hvor jeg ringer fra af Raymond Carver, og det er faktisk, fordi det er en fantastisk god bog! De 436 sider, som der er i bogen, er så komprimerede, at den kræver, at man kun læser højst én novelle om dagen og lader den sive ud af sig igen, før man kan tage den næste ind. Og den respekt har jeg kun kunnet vise den med besvær.
Det blik Carver møder sin læser med på forsiden er præcis som hans noveller: De er intense og og stirrer i ind i én, ligesom hans noveller om normalmiddelamerikaneren og, især, hans mærkværdigheder udstillet knivskarpt minimalistisk hele bogen igennem. Jeg tror ikke der er én novelle, som jeg ikke var meget optaget af! Og det har jeg nok aldrig prøvet før, selv i rigtig gode novellesamlinger, som måske kun har haft en tredjedel af det antal noveller, som der er tale om her.
Der er ikke rigtig noget at gøre: Det er en fantastisk god bog. Alle 34 noveller er uovertrufne, opsætning og layout er flot, Klaus Rifbjergs forord glimrende, Johannes Riis' oversættelse eminent - og jeg er glad for at have købt bogen, ellers ville jeg have gjort det, efter at have læst mit biblioteks eksemplar.
Carvers redaktør sagde til ham på et tidspunkt: "Hvis du har brug for at skrive femogtyve ord, så skriv femten - og fem, når du har brugt femten". Og det kan mærkes - det er voldsomt komprimeret, og hver sætning bærer sin betydning.
Fantastisk bog, jeg kan ikke komme på nogen som helst form for negativ kritik. Det er svært at sammenligne bøger, men jeg tror, at dette er den bedste novellesamling , jeg nogensinde har læst. Der er ingen som helst tvivl om mine stjerner denne gang, nemlig:
*****
(Gyldendal, 436 sider. Samlet udgave af Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed, 1985, Nærhed, 1989 og En alvorlig samtale og andre noveller, 2000. Oversat af Johannes Riis fra amerikansk)

3 kommentarer:

  1. Jeps, Carver er dygtig - jeg bruger ham ofte i min undervisning. Jeg håber, Johannes Riis også er en god oversætter, for jo bedre originalen er, jo mere kan en middelmådig oversættelse ødelægge.

    SvarSlet
  2. Værd at nævne, at redaktøren ikke bare gav Carver rådet om at komprimere, men også gjorde det for ham - altså imod hans vilje.

    Posthumt er "Beginners" nu udkommet, som var Carvers egen titel, og hvor teksterne altså er originalmanuskripterne.

    Er selv ved at læse den, og man kan måske godt mærke, at der bliver bredt en smule mere ud, men hverdagsmystikken og de specielle menneskemøder(og alkoholen) er der stadig.

    SvarSlet
  3. Ok, vinklen med at komprimeringen skete fra redaktørens hånd, stod ikke - eller fik jeg ikke opfattet - i Rifbjergs forord. Jeg læser det igen.
    Og måske skulle jeg så også kaste mig over "Beginners"...

    SvarSlet