Det hvide Kvarter har Charlotte Weitze skrevet nogle i bogstavelig forstand fantastiske noveller om. Eller måske mere præcist fortællinger, som da også er ordet i undertitlen på bogen. For historierne er mere i tradition med spøgelsesfortællinger end moderne dansk realistisk novelleskrivning. Men samlingen låner da absolut også fra denne skrivemåde.
Der er historien om stæren, der overtager oboistens musik, da han mister evnen til at spille den. Der er historien om Tanja og hendes barn og ulven i mosen - eller er det mon nabokonen. Vi hører om lægesekretæren, der på sin halvtreds års fødselsdag forvandles til, ja hvad?, om en havevandring i grundejerforeningen til støtte for SOS børnebyerne, som arrangøren Leif Stuk tager konsekvensen af.
Det er en rigtig god samling på otte historier, som Charlotte Weitze har skrevet med Det hvide kvarter. Der er en lige linje mellem alle otte, vel og mærke uden at gentage sig selv, og man kan mærke, at de er skrevet til én bog. Det kan nemlig ofte være en svaghed i novellesamlinger, at det er års overskud fra en forfatters skrivebordsskuffe, hvor historierne stritter i for mange retninger - men ikke her. Det er godt, det er underligt, det er overraskende - og til tider ret morsomt. Og så er det sprogligt rigtig fint!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar