Når jeg ser, at der på forsiden af Triggereffekten står: "Som en Stephen King roman, filmatiseret af David Lynch", tænker jeg "Ja, ja, klap nu lige hesten" - men det er faktisk ret præcist ramt i det her tilfælde!
Den unge psykiater Ellen Roth tilser en dag en nyindlagt ukendt kvinde, groft mishandlet og skræmt langt ind i en psykotisk tilstand af "den sorte mand", der er ude efter hende, og som også vil komme efter Ellen. Da Ellen vil tilse kvinden igen, er hun forsvundet, og kort efter bliver hun selv overfaldet af en maskeret mand, som viser sig at vide detaljer om Ellen, og som spiller et spil med hende og den ukendte kvinde på liv og død. Ikke engang sine nærmeste kan hun måske stole på. Men kan hun stole på sig selv...?
Triggereffekten er faktisk som en af Lynch' mere syrede film, hvor underbevidstheden kæmper sig vej ud og overtager virkelighedens normale verden. Bogen er set fra Ellens synsvinkel, hvor drømme, underbevidsthed og virkelighedsopfattelse mere og mere smelter sammen til et. Og det er ikke hyggelig godnatlæsning!
For man kan mærke, at forfatteren Wulf Dorn ved, hvad han skriver om. Han har i en lang årrække arbejdet med rehabilitering af psykiatriske patienter, og fagsproget og skildringerne af de psykotiske tilstande, som bogen indeholder, virker helt på plads og i orden (for en lægmand som mig - som kun er god portion småneurotisk:-).
Fint skrevet og isnende spændende - og en gyselig god historie! Synd at bogen ikke er blevet anmeldt af andre danske aviser end Helsingør Dagblad.
Michael Cunningham: Timerne
3 timer siden
Det er da godt, at etiketten somme tider passer. Mine engelske blogvenner har længe grinet ad ´the Stieg Larsson-sticker´ som nærmest bliver klistret på enhver skandinavisk krimi disse dage.
SvarSletJa, jeg har nærmest heller aldrig været ude for at blive positivt overrasket over en præcis beskrivelse som etiket på en forside.
SvarSletI bedste fald plejer de at være temmelig ligegyldige...