Bogen går ud på, at den firsårige garnhandler Salme tilfældigt møder "forfatteren", som giver 7000 euro for at få hendes livshistorie, så han endelig kan få noget reelt at skrive om i sin nye roman. Og han får en meget reel historie fra Salme, især om hendes børn - men bliver det han skriver også den ægte vare? Eller er det den ægte vare og ikke hendes måske forskønnede billede?
Bogen leger med begreberne fiktion og virkelighed og forfatterens rolle. Det er helt oplagt og bliver diskuteret ret morsomt, især under samtalerne med den meget jordbundne Salme, som ønsker at forfatteren skriver præcis det, som hun siger. Hvad forfatteren selvfølgelig i den grad ikke gør.
Kapitlerne er meget morsomme og velskrevne hver for sig, men som helt sammenhængende bog, synes jeg bare ikke den fungerer. Det bliver for spredt fægtning, og linjen mellem sandhed og løgn bliver ikke fulgt ordentligt til dørs med undtagelse af de sidste par sider. Men bogen er værd at læse pga. af Hotakainens sprog og satire, der slår det meste af nyere nordisk ditto, som jeg har læst. Men det er stadig hans andre bøger og især den sørgmuntre De uberørte men også Hjemmefronten og Isaak-katedralen som jeg ville vende tilbage til, hvis jeg skulle genlæse en af hans bøger.
Men tre stjerner for sprog og god satire.
(Gyldendal, 253 sider. Oversat af Birgita Bonde Hansen fra finsk: Ihmisen osa, 2009)
Se også min (korte) anmeldelse af Kari Hotakainens Isaak-katedralen fra 2006
Ingen kommentarer:
Send en kommentar