Doffre tilbyder en handel: Miller bliver inviteret til for en fyrstelig betaling sammen med sin familie at tage en hytte i Schwarzwald i en måned sammen med Doffre og hans veninde mod at skrive ti sider dagligt på en roman om bøddelen. Miller takker ja, men ikke alt går efter planen i den øde skov. Faktisk går intet efter planen...
Jeg er ikke sådan én, der læser krimier, for at se om jeg kan løse gåderne. Og alligevel regnede jeg løsningen på hovedgåden ud kort efter side hundrede - og var ret sikker resten af bogen. Det tog altså noget af fornøjelsen fra en thriller, der ellers har jævnt stigende spændingsniveau til det sidste crecendo, som nærmest når Stephen Kingske højder tilsat en god håndfuld melodrama.
Og når vi nu taler om Stephen King: Det King kan, er at få sine læse til tro på sine personer, så man også tror på virkeligheden i deres irrationelle og overnaturlige handlinger. Den evne har Tilliez ikke! Der er nærmest dømt operetteklichéer til de fleste af personerne - og jeg troede overhovedet ikke på dem eller deres handlinger. Og selv det bestemt ikke er bogens hensigt at skabe rationelt handlende figurer, er samtlige figurer så langt ude i deres tanke-og handlemønstre at det bare er utroværdigt hele vejen...
Jeg tror, at jeg dropper flere Thilliez-bøger i fremtiden. Jeg har tidligere læst hanz De dødes kammer, som kom på i 2011. Og den synes jeg endda var endnu værre.
(Labyrint, 395 sider. Udgivet 1. oktober 2012. Oversat af Lone Garde fra fransk: La forêt des ombres, 2006)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar