Kjell Askildsen: Et stort, øde landskab, 1995

Det er ikke megen tid, der går til spilde, hvis man læser Kjell Askilsens lille novellesamling Et stort, øde landskab - og man så ikke kan lide den: 118 små sider med skriftstørrelse som en læsebog for første klasse. Men på den anden side ville det da undre mig meget, hvis man ikke kunne lide bogen.

Bogen har syv noveller, alle med midaldrende til ældre mænd i hovedrollen, der får fortalt deres historier om et liv i mere eller mindre selvvalgt isolation fra, hvad man anser for almindelige borgerlige normer for menneskelige relationer - eller hvad? 

Man hører om manden, der ved nogle påtvungne besøg hos sin ældre søster, møder en mand, som tilbyder ægte menneskeligt samvær - og hvad stiller man op med det? Der er den kvæstede mand, der på dagen for sin kones begravelse efter deres trafikulykke bliver seksuelt tiltrukket af sin søster og ellers bare glæder sig til at være i fred fra sin afdøde kone og sin familie. Og der er den gamle Paulus, der møder sin tvillingebror efter ni år - og selvfølgelig straks kommer i skænderi med ham, som han gør med alle andre... 

Det er syv små kompakte perler, der godt nok alle handler om sammenbruddet i kommunikation mellem mennesker - men gør det underfundigt og meget ofte med en absurd humor, der både befrier og gør historierne endnu mere knugende.
Kan snildt tages frem til genbrug - og til oplæsning, som var den måde, jeg blev introduceret til bogen. Og tak for det, Karsten!

  

(Per Kofods forlag i serien Fahrenheit, 118 sider. Udgivet oktober 1995. Oversat Jens Christian Grøndahl fra norsk: Et stort øde landskap, 1993
Indhold: Jeg er ikke sådan, jeg er ikke sådan ; Kollisionen ; Johannes opmuntrende begravelse ; Dér ligger hunden begravet ; Sømmet i kirsebærtræet ; Jokeren ; Et stort, øde landskab)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk