mandag den 21. januar 2013

Alexander Söderberg: Den andalusiske ven, 2012

Jeg kan vist ligeså godt starte med at afsløre, at hovedparten af de medvirkende i Den andalusiske ven kommer til at lide en voldelig død først og fremmest ved brug af tæsk og skudvåben. Desuden kan der rejses spørgsmåltegn om, hvem der er de de værste voldsudøvere og forbrydere: Politi eller gangstere?
Det er ikke Den andalusiske ven, du skal ty til, hvis du vil have en lille hyggelig Miss Marpple-lignende bedstemorkrimi at hygge dig med - men hvis du er ude på et Quintin Tarantinosk voldsorgie, hvor gode skud- og tæve-i-smadder-scener går forud for det realistiske plot, så har du fundet den rette bog!
Det vil nærmest være en umulighed at referere plottet - eller plottene - i bogen, men nogle få spor kan da nævnes. Den ca. fyrre årige sygeplejerske Sophie i Stockholm fatter i bogens start interesse for sin patient med spansk rødder Hector Guzman. Det er gensidigt, og Hector inviterer hende ud efter sin udskrivelse. Hvad Sophie ikke ved, er, at han ud over at drive et lille forlag også er gangsterboss i den helt store stil. Der er en hel særafdeling i politiet sat af til at efterforske ham - og et tysk kartel udfordrer ham på den kokainrute, han har fået til. Colombia. Og her er det at Sophie bliver fanget i samtlige de krydsildslinier, der kommer ud af det...
Der er dømt massiv underholdning - og hvis ikke selve historien er realistisk, så er der et væld af ret fine medvirkende i bogen, som hver har karakter til nok til at stå på egne ben i bogen, hvis de da ellers er i stand til det pga.  f.eks skudsår eller pillemisbrug. Bogen er ikke "sjov" på samme måde som ligeledes svenske Amanda Linds Francys evangelium, men begge bøger er helt klart inspirerede af Tarantino.
Fin bog til en god gang influenza!
***1/2  
(Politiken, 481 sider. Udgivet 23. oktober 2012. Oversat af Michael Krefeld fra svensk: Den andalusiske vännen, 2012)
Læs mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar