Skuespilleren Hassan Preisler (f. 1969) ville vist egentlig have skrevet en "rigtig" debatbog, men kløjedes både i formen og selve debatten og skrev i stedet en rablende selvbiografisk roman om et liv som en ikke-indvandrer, der føler sig hjemme overalt og derfor ingen steder - og omvendt.
Hassan Preisler serverer sin tekst i et absolut veloplagt sprog, og især hans fars historie tæller godt i sidetallet og er en enormt god historie om pakistaneren, der via Storbritannien kommer til Danmark - uden sin mere traditionelle fars billigelse. Men også de glimt, der er fra inklusionsindustriens konferencer, som Preisler deltager i, er virkelig satirisk guf. Hassan Preisler er selv en del af det cirkus og giver da også sig selv tørt på i den sammenhæng. For hvad ved han egentlig om "rigtige" indvandreres situation? Se bare afsnittet, hvor nogle ghettorødder kommer til workshop på Østre Gasværk. Preisler er dog ikke mere garvet satiriker og forfatter end, at de få og gode tricks, han kan, bliver gentaget lidt rigeligt for at fremkalde effekt.
Det har været helt rigtigt af Hassan Preisler og forlaget at lave Brun mands byrde i stedet for en traditionel debatbog, som ville være druknet i debatstrømmen og kun være blevet læst af inklusionsindustrien og dens traditionelle velmenende tilhængere og indædte modstandere. For bogen er i den grad blevet omtalt og spredt, nok ikke mindst pga årets foreløbigt mest geniale danske bogforside. Og at indholdet så også er rigtig godt, er jo lige til at tage hatten (fezen, turbanen, den omvendte kasket eller lilla ble) af for.
(Lindhardt og Ringhof, 219 sider. Udgivet 1. juni 2013)
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske, og Weekendavisen
Lagde mærke til bogen ved boghandleren for et par dage siden og morede mig, ligesom du, over forsidens tydelige inspirationskilde.
SvarSlet