Det er i år halvtreds år siden, den nu toogfirsårige John Le Carré udgav Spionen der kom ind fra kulden, og niveauet er stadigt meget højt i forfatterskabet. Plottet er helt helt på plads og velkonstrueret, de moralske dilemmaer ført up to date, mens personerne måske lige er en tand - men kun én tand - for karrikerede. Men stadig er de medvirkende til at identificere sig med, og slutningen lader så meget stå åbent, at man selv må tænke videre på, hvad der kommer til at ske - eller hvad man ville ønske, der kommer til at ske.
Jeg har læst bedre bøger af Le Carré, også fra hans sene karriere, men det er som altid rigtig flot håndværk med bid og budskab, og han kan stadig kan levere aktuelle romaner, der både har spænding, sprog, plot og indhold til at være guf her halvtreds år efter gennembruddet.
(Rosinante, 349 sider. Udgivet 10. maj 2013. Oversat af Jette Røssell fra engelsk: A delicate truth, 2013)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske
Ingen kommentarer:
Send en kommentar