mandag den 18. november 2013

Fredrik Backman: En mand der hedder Ove, 2013

En gang imellem får man fat i en bog, som man tror lige skal være en parentes mellem de gode bøger man ellers læser. Og så kan de helt store overraskelser komme. Jeg har i hvert fald eftertrykkeligt lukket En mand der hedder Ove ind de sidste par dage, selv om han i den grad tilsyneladende har alle odds imod sig - en gnaven, mistroisk, kolerisk og rethaverisk stivstikker af allerværste skuffe, hvis helligste opgave er at kontrollere alt og alle.
Ove er nioghalvtreds, er blevet enkemand for et halvt års sid siden og er netop blevet "afviklet" fra sin arbejdsplads på den mandag, hvor bogen starter. Egentlig har han denne dag tænkt sig at tage sit eget liv, men den omverden, som aldrig har kunnet lade ham i fred, kan heller ikke nu, hvor han har allermest brug for det, bare tage at holde sig væk. Det starter altsammen med en baglænsparkering med trailer...
En mand der hedder Ove kunne være gået hen og udelukkende blevet en skønlitterær samling af skænderier og brokker à la Håndbog for halvgamle mænd, hvis ikke forfatteren Fredrik Backman havde valgt at udstyre Ove med dybde. Hans afgrundsdybe kærlighed til og sorg over sin afdøde kone, der var farverne i hans liv, men også den regelrethed, som også ud over de mere petitesseagtige tiltag, har en indbygget retfærdighedssans, som Ove handler efter. Både disse ting og en hel del andre gør, at man kommer til at holde rigtig meget af den gamle krakiler, selv om man nok ikke ville stå igennem to dage alene i sommerhus med ham...
Hvis jeg skal gætte, så grinte, klukkede, fniste eller havde lignende udbrud mindst halvtreds gange i løbet af bogen (læg smilene oven i) - men jeg kunne også mærke tårer presse sig på mindst en halv snes gange. For En mand der hedder Ove har masser både de nærmest sketchagtige brokke- og skænderiscener, men også meget rørende scener i tilbageblik eller i Ove enetaler til sin Sonja, når han besøger graven.
Helt sikkert en af dette efterårs store positive overraskelser for mig, som ikke bare kan anbefales til andre rørstrømske fnisehoveder som jeg selv - men til alle der tror på, at der findes gode historier i ethvert menneske. Bogen har solgt 400.000 eksemplarer i Sverige - denne gang har de ikke taget fejl!
****1/2
(People's Press, 357 sider. Udgivet 26. september 2013. Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild fra svensk: En man som heter Ove, 2012)
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar