Nu har KCN så igen kastet sig over den kontrafaktiske historiefortælling og har skrevet en roman om et Danmark, der som følge af finanskrise bliver kastet ud i en seks år lang borgerkrig i 2018. Historien bliver fortalt af den stamcellevedligeholdte 475-årige mand, der i sin ungdom deltog i borgerkrigen på oprørernes side.
Ligesom i Mount København er denne rammehistorie afsæt for en række fortællinger, der i større eller mindre grad har afsæt i den tænkte borgerkrig, men der var flere gange, hvor jeg tænkte på, hvorfor bestemte fortællinger overhovedet var med. Det er stort set meget fine og temmelig absurde afledte historier men sammenhængen med hovedhistorien er ikke altid klar.
Trods det er Den danske borgerkrig 2018-2024 lykkedes bedre end Mount København, men der er stadig for spredt fægtning på for mange planer, til at bogen hænger helt sammen for mig. KCN skal have stor ros, både for sine ideer og for at skabe nogle bøger, der, selv om de ikke er helstøbte, er så billedskabende, at man bestemt ikke glemmer dem igen.
(Gyldendal, 222 sider. Udgivet 10. oktober 2013)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske og Jyllands-Posten
Nu har jeg læst den her bog og skulle lige tjekke anmeldelsen. Dvs. jeg har forsøgt at læse den. Jeg forstår den ikke helt... Novellerne hang jo på ingen måde sammen med det hovedplot, borgerkrigen, jeg jo netop var interesseret i. En kæmpe skuffelse. Øv!
SvarSlet