Det er hele vejen igennem - men især til at starte med - en fryd at læse krimien Gøgens kalden af Robert Galbraith. For det er en opvisning i fortælleglæde og skrivetalent. Personer og miljøer er skarpt ramt med fin satirisk brod, dialogerne sidder i skabet, og både hoved- og sideplots er glimrende. Tak til den der afslørede eller lækkede, at bogens egentlige forfatter er Joanne K. Rowling (Mama Potter) - ellers havde vi nok aldrig set bogen på dansk...
Rowling/Galbraith kan sine kneb fortælleteknisk. Jeg havde lyst til at læse mange passager højt undervejs men har valgt det lille kapitel ud, hvor Robin har haft sit første halvskænderi under aftensmaden med den småjaloux forlovede Matthew. Forfatteren sætter effektivt stemningen i det lille hjem på plads i kapitlets sidste sætning: "Hun bemærkede, at der sad en lille stump dybfrossen ært fast i indfatningen på hendes forlovelsesring". Og der er flere små perler af den slags.
Herlig og meget britisk krimi, skrevet med både "bred pensel", mange detaljer og en rigtig fin historie. Rowling beviser for anden gang sit store værd som voksenforfatter med bid! Bind to skulle komme i 2014.
(Gyldendal, 479 sider. Udgivet 10. oktober 2013. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt fra engelsk: The cuckoo's calling, 2012)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Berlingske, og Jyllands-Posten
Jeg forstår stadig ikke hvorfor John Bristow, som viser sig at være morderen, hyrer en privatdetektiv. Det giver ko ingen mening?
SvarSlet