Liad Shoham: Konfrontation, 2013

Det er lige før, israelsk kriminallitteratur er sommerens tema her på Bogbrokken, for i denne sommer har jeg læst to trediedele af alle de krimier, der er oversat fra hebræisk til dansk! Først Dror Mishanis Din nabos søn og nu Konfrontation af Liad Shoham.*
Ligesom i Din nabos søn er det et hverdagsisrael uden mellemøstkonflikt og storpolitik, man præsenteres for i Konfrontation. En ung kvinde udsættes en nat for en grov voldtægt i det nordlige Tel Aviv. Der er ingen spor og ingen vidner, da kvinden efter flere dage anmelder forbrydelsen. Men ofrets far beslutter sig for at lave sin egen efterforskning. En sen aften lykkes det ham at identificere en mand, som har en mistænkelig adfærd. Den erfarne politimand Eli Nachum afhører manden og er overbevist om hans skyld, så meget så han snyder på vægten - og det skulle han ikke have gjort...
Der er ikke de store forkromede konstruktioner med hensyn til plot og skrivestil i Konfrontation. Begge dele er meget lige ud af landevejen og uden falbelader. Realismen i historien er helt nede på jorden, uden på nogen måde at virke tung. Meget britisk i sin stil. Shoram skifter desuden synsvinkler mellem samtlige medvirkende, og det giver historien en fin dynamik og rytme.
Meget fin krimi, der ligeså godt kunne have udspillet sig i Toronto, Taipei eller Taastrup i sin meget almene måde at være krimi på, men Tel Aviv er bestemt godt repræsenteret af Konfrontation.
*Den eneste oprindeligt hebræiske krimi, jeg nu stadig mangler, er Sabbatmordet af Batya Gur (1997)
 
(Hr. Ferdinand, 396 sider. Udgivet 11. marts 2013. Oversat af Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner fra hebraisk: Tik ne'edar, 2011) .

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Politiken

John Le Carré: En skrøbelig sandhed, 2013

Den lidt ældre britiske diplomat "Paul" får til opgave af sin minister til at være hans øjne og ører i en mildest talt kontroversiel aktion for at fange en leder fra Al-Qaeda i 2008 på Gibraltar. Aktionen lykkes tilsyneladende, men tre år efter kommer den nu daværende ministers unge privatsekretær Toby Bell undervejrs med, det bestemt ikke var tilfældet. Da "Paul" samtidig opsøges af en af de andre, og mere aktive, deltagere i aktionen, knyttes han sammen med Toby for at finde ud af sandheden - og at afsløre den. En afsløring både embedsværk, efterretningstjeneste, politikere og  magtfulde private kræfter bestemt ikke er interesseret i...
Det er i år halvtreds år siden, den nu toogfirsårige John Le Carré udgav Spionen der kom ind fra kulden, og niveauet er stadigt meget højt i forfatterskabet. Plottet er helt helt på plads og velkonstrueret, de moralske dilemmaer ført up to date, mens personerne måske lige er en tand - men kun én tand - for karrikerede. Men stadig er de medvirkende til at identificere sig med, og slutningen lader så meget stå åbent, at man selv må tænke videre på, hvad der kommer til at ske - eller hvad man ville ønske, der kommer til at ske.
Jeg har læst bedre bøger af Le Carré, også fra hans sene karriere, men det er som altid rigtig flot håndværk med bid og budskab, og han kan stadig kan levere aktuelle romaner, der både har spænding, sprog, plot og indhold til at være guf her halvtreds år efter gennembruddet.
 
(Rosinante, 349 sider. Udgivet 10. maj 2013. Oversat af Jette Røssell fra engelsk: A delicate truth, 2013)

Se bogens bagside
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske

Lars Saabye Christensen: Blink, 2013

Det virker som om, at Lars Saabye Christensens fødsels(dags)forberedelse til at blive tres år har været at skrive Blink. Ikke nok med at bogen er status og tilbageskuen over et forfatterliv, men Saabye bruger også den svenske nobelprismodtager Tomas Tranströmers fabelagtige ord som bonmot til bogen:
"Spegeln ser bara mitt senaste ansikta, jeg känner av alla mina tidligare". Og det citat bruges på en helt særlig måde i Blink.
Egentlig består Blink af tre meget forskellige bøger, både i indhold og i skrivestil. Første del, der bare hedder Blink, handler om den femten-sekstenårige digterspire Chris Funders sommer på Nesodden syd for Oslo i månelandingssommeren 1969. Det er rendyrket Saabyeekvilibrisme, hvor Funder får pillet barndommens uskyld af sig i mødet med den dejlige Heidi og ikke mindst den udstødte dreng Iver Malt. 
Hvor første del i den grad er i varme farver, er anden del Mellemmanden en sort/hvid og råkold fortælling om Frank Farelli, der ansættes som den ulykkesramte amerikanske småby Karmacks "mellemmand", nemlig ham der skal overbringe familier de dårlige nyheder ved hver ny ulykke i byen.
Det viser sig i tredie del, Epilog, at historien om Frank Farelli er et romanmanuskript, som den nu tresårige etablerede forfatter Funder har mistet. Funder befinder sig nu på et sanatorium i Maryland, USA, hvor han gennemgår behandling for en solid livskrise, Og i denne sidste (måske lidt for) korte del bindes alle ender sammen, så bogen faktisk fremstår som ét hele. 
Blink er ekstremt dygtigt skruet sammen, både romanteknisk og indholdsmæssigt. De glimt eller blink af elementer, som går igen og igen i de tre meget forskellige dele af romanen, ikke mindst Ella Fitzgeralds forrygende udgave af Irving Berlins Blue Skies, fungerer nærmest perfekt i at skabe bogen. Saabye Christensen kender sine virkemidler og bruger dem på den mest drevne og elegante måde.
Det er forrygende flot at kunne skabe en linie mellem de tre dele, og der venter dig en stor og meget forskelligartet oplevelse, når du læser dette næsten-mesterværk, for det kommer du ikke uden om at gøre!
Blink er selvfølgelig også et af Norges bud på en vinder af årets Nordisk Råds Litteraturpris. Jeg vil ikke klage, hvis den skulle tage prisen.

(C&K, 462 sider. Udgivet 7. juni 2013. Oversat af Ellen Boen fra norsk: Sluk, 2012)

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske og Weekendavisen

Hassan Preisler: Brun mands byrde, 2013

Hvis du synes, at du har set bogen Brun mands byrde før, så kan det have indtil flere grunde: Enten har du rent faktisk set bogen før, eller også er det din barndoms Historien om Lille Sorte Sambo, der kommer op i dig.
Skuespilleren Hassan Preisler (f. 1969) ville vist egentlig have skrevet en "rigtig" debatbog, men kløjedes både i formen og selve debatten og skrev i stedet en rablende selvbiografisk roman om et liv som en ikke-indvandrer, der føler sig hjemme overalt og derfor ingen steder - og omvendt.
Hassan Preisler serverer sin tekst i et absolut veloplagt sprog, og især hans fars historie tæller godt i sidetallet og er en enormt god historie om pakistaneren, der via Storbritannien kommer til Danmark - uden sin mere traditionelle fars billigelse. Men også de glimt, der er fra inklusionsindustriens konferencer, som Preisler deltager i, er virkelig satirisk guf. Hassan Preisler er selv en del af det cirkus og giver da også sig selv tørt på i den sammenhæng. For hvad ved han egentlig om "rigtige" indvandreres situation? Se bare afsnittet, hvor nogle ghettorødder kommer til workshop på Østre Gasværk. Preisler er dog ikke mere garvet satiriker og forfatter end, at de få og gode tricks, han kan, bliver gentaget lidt rigeligt for at fremkalde effekt.
Det har været helt rigtigt af Hassan Preisler og forlaget at lave Brun mands byrde i stedet for en traditionel debatbog, som ville være druknet i debatstrømmen og kun være blevet læst af inklusionsindustrien og dens traditionelle velmenende tilhængere og indædte modstandere. For bogen er i den grad blevet omtalt og spredt, nok ikke mindst pga årets foreløbigt mest geniale danske bogforside. Og at indholdet så også er rigtig godt, er jo lige til at tage hatten (fezen, turbanen, den omvendte kasket eller lilla ble) af for.
 
(Lindhardt og Ringhof, 219 sider. Udgivet 1. juni 2013)

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske, og Weekendavisen

Dror Mishani: Din nabos søn. 2013

Det er bestemt ikke hver dag, man læser israelske krimier. Det er det tilsyneladende heller ikke i Israel, og det har hovedpersonen politimanden Avraham Avraham en god forklaring på i Dror Mishanis Din nabos søn, der foregår i den noget søvnige forstad til Tel Aviv, Holon. Men den forklaring må du selv læse dig til i bogen.
Moderen til den sekstenårige dreng Ofer møder en dag op på politistationen hos Avraham Avraham og melder sønnen forsvundet. Og det skal vise sig, at han i den grad er forsvundet. Ingen, absolut ingen, har set noget som helst til ham, siden han gik ud af døren og i skole den morgen. Og ingen har et bud på, hvad der kan være sket. Men Ofers gymnasielærer og underbo Ze'ev blander sig i forløbet og skaber sin helt egen fiktion i romanen - inspireret af sine uforløste forfatterdrømme...
Det er en meget anderledes krimi, man præsenteres for i Din nabos søn. Den indeholder langt hen ad vejen ikke de traditionelle krimiegenskaber, og tempoet er mildest talt dæmpet. Så hvis du trænger til, at der virkelig er gang i den, så er det ikke denne bog, du skal give dig i kast med.
Men den er rigtig god - også som krimi. Personerne er fint tegnet, især Avraham Avraham og underboen Ze'ev er vældig godt ramt i deres forskellige former for ensomme cirkler. På mange måder virker krimiformen mere som en indgang til at tegne disse gode portrætter. De overskygger i hvert fald et krimiplot, der, virker det som om, helt bevidst fra forfatterens side på ingen måder er spektakulært.
At bogen sidste ord er "Fortsættelse følger", skriver jeg mig bag øret og venter gerne på at høre mere om politimanden Avraham Avraham fra Holon.

(Gyldendal, 319 sider. Udgivet 25. april 2013. Oversat af Rivka Uzan Fafner og Hans Henrik Fafner fra hebraisk: תיק נעדר : אברהם אברהם, החקירה הראש)

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Berlingske og Jyllands-Posten

Jesper Stein: Bye Bye Blackbird, 2013

Journalisten Jesper Stein (Larsen) har med andet bind i krimiserien om den uortodokse vicekriminalkommissær Axel Steen lavet en fuldfed opfølger på den glimrende Uro fra 2012.
Bye Bye Blackbirds er inspiret af historien om "Amagermanden", der i denne bog er rykket til Nørrebro. Axel Steen får i 2008 nyt håb om at opklare en fire år gammel sag om voldtægt og mord på en attenårig pige, da der ved en ny voldtægt bliver fundet matchende DNA. Det viser sig hurtigt, at der er flere sammenhængende sager, som sløset politiarbejde, fejl og mistro til voldtægtsofre har forhindret sammenkædningen af. Men Axel Steen ser mønstrene i sagerne og sætter alt ind på at få fanget gerningsmanden.
For at sige det kort: Bye Bye Blackbird er indtil videre årets danske krimi! Som i Uro er plottet tæskegodt skruet sammen, de medvirkende personer ægte, dialogerne er glimrende, og ikke mindst portrættet af København og Nørrebro er eminent godt. Dog må jeg sige mht. ægtheden af personer, at Steens chefer, Darling og Jessen, nok ikke skal have skruet mere op for deres latterlige sider i den næste bog.
Og så lige et citat fra min anmeldelse af Uro, et citat som næsten i højere grad passer på Bye Bye Blackbird: Det at Jesper Stein "har en baggrund som journalist lader sig ikke mærke, som ellers ofte blandt skønlitterære journalistforfatterkolleger kan være noget bedrevidende og ikke mindst "budskabsformidlende" i krimi- og spændingsgenren". Tag ved lære, Leif Davidsen, Erik Valeur og Olav Hergel!
Jeg vil ikke tøve med at pege på Jesper Stein som en af de absolut bedste krimiforfattere i Danmark, og han kan absolut også være med på internationalt plan sammen med Susanne Staun, Lene Kaaberbøl og den evige Jussi Adler-Olsen. Det er vældig flot, hårdkogt og til tider ubehagelig krimiskrivning, og jeg håber at høre meget mere til den danske pendant til Harry Hole i fremtiden.

(Politikens Forlag, 366 sider. Udgivet 18. juni 2013)

Se bogens bagside
Se mere om bogen på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, og Berlingske
Se interview med Jesper Stein i TV Lorry fra 21. juni 2013

Hvad skal du læse i sommerferien?

Ved du endnu ikke, hvad du skal læse i din i Ferieloven påtvungne sommerferie, så kan du muligvis finde lidt inspiration i noget af det, som jeg har syntes har været rigtig godt i mine sidste seks måneders læsning.

Hvis du er til krimier, så..: 
...er det helt uomgængeligt at læse Politi af Jo Nesbø. En som sædvanlig drønende god krimi fra en af verdens bedste krimiforfattere. Men på den udenlands krimifront kan femte bind om Hamburgkommissæren Jan Fabel i englænderen Craig Russells Valkyriesang også være med. Lene Kaaberbøl har med andet bind om den franske lægestuderende Madeleine Karno i Det levende kød lavet en rigtig flot historiek krimi fra 1890'ernes Frankrig, mens Susanne Staun udfolder sit store sproglige repertoire i endnu en krimi om retsmedicineren Maria Krause i Helt til grænsen.

Er du til noget, der mere grufuldt end krimier, så..: 
...er amerikanske Cormac McCarthy og hans Blodets meridian om amerikanske indianerudryddere i 1840'ernes Mexico et meget stærkt bud sammen med danske Simon Pasternak og hans rigtigt gode moralske drama Dødszoner fra Hviderusland og Hamburg under anden verdenskrigs rædsler. Et par modbydelige og fremragende romer om umenneskeliggørelse.

Er du til den mere afdæmpede, men alligevel store menneskelige historie, så..:

...er mit bud enten Per Pettersons Jeg nægter om Jim og Tommys dybe venskab i barn- og ungdommen i tresserne, og om deres tilfældige møde igen på en bro ved Oslo i 2006. Bør og skal læses - især af voksne mænd - men kvinder kan også med stor glæde hægte sig på. Men også vores egen Peter Asmussen har med Det Der Er begået en meget, meget fin lille bog om østtyske Renate, der sidst i firserne skriver breve til en dansk mand. Poetisk guld i brevform"

Er du til graphic novels, så..:
...skal du kaste dig over japaneren Jiro Taniguchi og hans Min fars dagbog om en mand, der på vågenatten for afdøde far må tage både faderens og sit eget liv op til revision. Ellers skal du læse Daytripper af de to brasilianere Fábio Moon & Gabriel Bá. Den handler om Brás de Oliva Domingos, der i ti kapitler dør ti gange i aldre mellem elleve og seksoghalvfjerds år. Hvert af disse kapitler slutter med en nekrolog over ham, for på et eller andet tidspunkt i hans liv er, eller har han været - eller ville være blevet - nekrologforfatter på en brasiliansk avis. 

Er du til humor og satire, så..:

...læs tyske Timur Vermes' Han er tilbage om en vis A. Hitler, der vågner op på en bænk i Berlin 2011 og skaber sig en ny og lovende karriere som mediedarling i TV og på nettet. Men et lige så godt bud er forrygende Kvinden ved 1000° af islandske Hallgrímur Helgason. Herbjørg er firs år, har bestilt tid i krematoriet og fordriver ventetiden med at berette om et mildest talt eksotisk liv. Og så er der lige egen avl fra nyttehaven, Erling Jepsen, der i Den sønderjyske farm for tredie gang fortæller om sit alter ego Allan i Gram og hans entreprenante forsøg ud i kaninavlen. Rigtig godt come back til Jepsen.


God sommerferielæsning!