fredag den 19. november 2010

Jo, det er nogle gange størrelsen, det kommer an på...og så psykologien

Læsevenlig typografi fra Under kuplen
Jeg skal til at gå i gang med Stephen Kings nyeste epos, Under kuplen. Den er på 1198 sider. Og jeg glæder mig til at læse en af Kings king-size mammutmastodonter igen. Men jeg har et eller andet med bøger, når de er ved at nå ud over de 500 sider. Der skal noget til, at jeg kaster mig over dem. Det piner mig lidt at skulle læse den samme bog i mere end 5-6 dage. Hvad gør man så?
I dette tilfælde har jeg allieret mig med et par novellesamlinger, Anja Otterstrøms Enebørn og Helle  Helles Biler og dyr, der så kan fungere som afveksling og ikke mindst som den lekture, som kommer med i toget til og fra arbejde i stedet for 1,6 kg King.
Men jeg glæser mig over typografi og kapitel- og afsnitsopdelingen i Under kuplen. Der er mange kapitler og indenfor dem mange opdelte afsnit. Det gør det psykologisk mere overkommeligt at læse næsten 1200 sider. Som modsætning til det kan jeg fremhæve Jonathan Littells De velvillige, som jeg meget gerne ville læse, hvis ikke ikke bare bogen var en mursten, men også de enkelte sider var det. Ingen afsnit, ingen linieskift, ingen indrykninger, dialogen inde i selve teksten og de enkelte siders tekst totalt rektangulær uden formildende omstændigheder. Den får jeg nok aldrig læst.
To spørgsmål til læserne af dette indlæg:
Hvordan kommer du gennem en 2-3 ugers mursten, med eller uden afveksling?
Og er der psykologiske tricks, der kan bruges, så jeg kunne få læst De velvillige?
S.U.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar