Helle Helle: Biler og dyr, 2000

Biler og dyr af Helle Helle er ikke så meget en novelle- eller prosasamling, men i højere grad en tilstand. En tilstand af stemninger, oplevet af især yngre kvinder, der bliver fortalt om de små hverdagsting med kaffe, blødt brød og ordvekslinger med andre mennesker i deres nærhed. Og det virker alt sammen som om, at det er helt almindelige hverdagssituationer, skrevet med de allermest almindelige hverdagsreplikker, men...
Der lurer i alle historierne noget, som vil være et brud med den verden, som personerne tager for givet. Og ved mange af historierne kunne jeg ikke lade være med at tænke: "Gud ved, hvad der kommer til at ske herfra?"
Helle Helle er en fantastisk forfatter, som der ikke findes andre af samme slags af i Danmark. Hendes blik for de helt små ting og nuancer er eminent, og hun forstår ikke mindst at gøre de mest almindelige iagttagelser til noget, som dækker over nogle meget dybere hemmeligheder og sandheder om de personer, som novellerne handler om. Jeg har før læst Ned til hundene og Rødby-Puttgarden af hende og er sikker på, at det er de to romaner, som vil blive ved med at sidde i mig, men Biler og dyr vil også få en plads, omend nok mindre.

Se også min anmeldelse af Helle Helles Dette burde skrives i nutid, 2011