John Le Carré: Dimas drøm, 2010

At John Le Carré næste år fylder firs, er på ingen måde ensbetydende med, at han er ved at være afdanket og hellere burde sidde foran kaminen med en plaid over benene. For han skriver skarpt og bidende med en moralsk snert, der vil noget, og han kan opbygge en verden, så man som læser faktisk befinder sig i den og tror på den.
Dimas drøm starter på den caribiske ø Antigua, som universitetslæreren Perry og advokaten Gail har foræret sig selv en ferie til. Den karismatiske russiske millionær Dima udfordrer Perry til et spil tennis, men udfordringen har også et andet formål. Dima vil nemlig sælge sin viden om international økonomisk kriminalitet med mange politiske undertoner til Storbritannien, en viden han har i kraft af at være 'verdens førende hvidvasker af penge'.
Det er elementært spændende, det er skrevet med saft og kraft, og personerne virker ægte hele vejen igennem på trods af at de bliver kastet ud i situationer, som de nok aldrig havde regnet med at skulle deltage i. Der er store emner på spil, som bliver behandlet elegant, både når det gælder om at forklare hvidvaskning af penge i den helt store stil, og når det drejer sig om mere etiske og moralske problemstillinger i at involvere sig i efterretningsarbejde og bekæmpelse af international økonomisk kriminalitet. Rigtig god bog.

(Originaltitel: Our Kind Of Traitor, 2010)