At Halfdan Rasmussen (1915-2002) var digter med stort D er der nok ikke mange, der er i tvivl om. Han var det endda i så høj grad, at selv hans barndomserindringer er skrevet som vers i hans helt umiskendelige stil med rim og humor og det hele.
F.eks som i en erindring om dengang den ca. tolvårige Halfdan ville undersøge paraplyers evner som svævefly ved at springe ud med et udslået eksemplar oppe fra et førstesalsvindue:
Så slap du brat dit tag i vinduesrammen
så paraplyen vendte vrangen ud
og jorden og din røv blev presset sammen
til en slags asfalteret gåsehud
Den bedrift vandt han en hel del hæder for blandt de andre unger i gården!
Den bedrift vandt han en hel del hæder for blandt de andre unger i gården!
Halfdan skriver især om personer i sin barndom: Far, mor, bedsteforældre, fire lærere med vidt forskellige livssyn og om de andre børn. Men også om rotter og rullestuen og jordvejen på Bådsmandsstrædes Kaserne (nu Christiania) og om Gud.
Det er som altid med Halfdan Rasmussen både rørende og morsomt og fyldt med kærlighed til sine figurer - lige med undtagelse af et par af lærerne. Alt sammen skrevet med kolossal sans for sproget, både mht. billeder og rytme. Hele bogen er gennemillustreret med grafik af Kaj Matthiesen, noget mere interessant end andet, men med til at skabe bogens stemning af, at man er der.
En fin lille perle. Lige et vers til sidst, hvor far er kommet fra værftet med en lille juleblæser på:
Og mor blev varm og svensk i mælet
og talte smålandsk til min far
der gav et vers om Gubben Noah
og sang tenor og var til nar.
(Det schønbergske Forlag, 59 sider)
Asfalteret gåsehud? Hvor skønt. Ja, Halfdan Rasmussen havde ordet i sin magt og fortjener at blive husket af børn i alle aldre.
SvarSletYes, det var netop de to ord, der fik mig til at tage den strofe - og med røven og jorden, der bliver presset sammen som en fin sidegevinst. Man kan føle det for sig...
SvarSletJeg elskede Halfdan Rasmussen da jeg var mindre. Måske jeg skulle overveje, at se om jeg kan se en ny dimension i andre af hans værker nu hvor jeg er blevet 'ældre'...
SvarSletGod idé, Simon.
SvarSletDu kan endda få en hel del mørkere Halfdan, hvis du går længere tilbage i tiden. Tag bare et strofe fra digtet "Efter Bikini" fra digtsamlingen "Paa knæ for livet" (1948) om konsekvenser af atomvåben:
Jorden er støv og ild. Mennesketom. Forladt.
Intet levende ser stjernernes tegn i nat.
Ingen skal græde mer. Ingen skal mere le.
Intet skal mere ske.
Så du kan absolut også få en Halfdan med dybe rynker i panden - og stadig fornemme ham.