Ayyan bor i en etværelses på 15 m2 i Mumbai sammen med sin kone og tiårige søn. Hans og familiens skæbne er at være kasteløs, selv om Ayyan har en IQ på 148, er Mensa-medlem og ansat på Institut for Teori og Forskning - men som kontorassistent. Dér nyder han at trække i trådene og drive de priviligerede braminer (fra de højeste kaster) ud i intriger og andre spil og overvære dem fra sin diskrete - men centrale - sideposition. Samtidig kører Ayyan et spil med sin søn, hvor han får sønnen udråbt til at være vidunderbarn - og plantet den falske historie i aviserne.
Det er først og fremmest det nu nedlagte, men stadig reelt fungerende kastesystem og dets hykleri, der står for skud, og her bruger Manu Joseph den videnskabelige indiske verden som en afspejling af den problematik. Dér tager Ayyan sagen i egen hånd og gør sit til at skabe noget furore i systemerne.
Der er mange linier tilbage til både Aravind Adigas Den hvide tiger og til Vikas Swarups Q & A* i bogen, og hvis man blander det med en gang Solar af Ian McEwan, er det et godt billede på bogen. Alvorlige mænd er nok ikke så direkte morsom som sine to indiske "brødre" - har nok heller ikke det umiddelbare bestsellerstof i sig som de to, men det er en god, velskrevet og ret morsom roman om kastevæsen, videnskab, sex, magtspil, elendige boligforhold, hykleri - og ikke mindst om, at verden vil bedrages, så længe der er en god historie i bedraget.
   |
* Filmatiseret som, og senere også genudgivet som bog med titlen Slumdog Millionaire.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar