Avisanmeldelserne af Kvinderne på stranden var ret overbevisende, da bogen udkom for et par måneder siden: Fem stjerner i Politiken og hele seks i Berlingeren. Og jeg må da også pænt følge efter og give dem ret...
Meget kort fortalt er handlingen den, at en amerikansk journalist, Patrick Cornwall, forsvinder under research i Paris på en historie om den moderne slavehandel, som også i virkeligheden langt overgår tidligere tiders omfang. Patricks kone Ally tager til Paris for at finde ud af, hvor han er blevet af og kommer ind i en verden, hvor menneskeliv på mere end én måde ikke er noget værd.
Det er en rigtig, rigtig god thriller, som Tove Alsterdal har skrevet. På trods af de hårde odds, der er mod realismen i historien, tror man på, at scenografen Ally kan tage kampen op med den indflydelsesrige bagmand i slaverisyndikatet (selv om der til sidst måske går lovlig meget Lisbeth Salander i bogens clue). Der er gode miljøskildringer fra de steder, som bogen foregår, så man har en fornemmelse af at have set det selv. Og det uanset om det er Lissabons slum eller Marbellas luksus. Alsterdal kan skrive røven ud af bukserne på mange andre bestsellere.
Det jeg måske savner, er noget mere fokus på selve hovedsagen, nemlig det moderne slaveri. Det tror jeg, Alsterdal havde magtet uden at gøre sin thriller til et rent politisk anliggende. Her bliver det i højere grad en (god) personlig historie om Patrick og især Ally.
Nå, stort set kun ros til Kvinderne på stranden, som ér en skidegod thriller. Hvorfor er den ikke blevet oversat noget før i stedet for andre metervarer?
PS: ...forøvrigt regner man i følge Wikipedia med, at mellem 12 og 27 millioner mennesker i dag lever i slaveri...
(Mrs. Robinson, 365 sider. Oversat af Birgitte Jannerup fra svensk: Kvinnorna på stranden, 2009)
Lars Kramhøft: Husvild
2 timer siden
Var til gratis download fra DR.DK og kan staidg downloades som lydbog fra:
SvarSlethttp://torrage.com/torrent/A25C707343519E4B8E9CD4AA75B94B093EEE34F4.torrent
(du skal have utorrent el. lign program for at kunne downloade).