Det er den 20-årige Astrid, der har synsvinklen i denne historie om hendes øjeblikkelige kærlighed til den smukke og cool bassist i The Beatles, som på det tidspunkt spiller på et skodsted på Reperbahn i Hamburg. Også han får et et godt øje til hende, og efter at hun har lavet en fotosession med hele bandet, vil hun lave nogle billeder med Stuart uden band, og deres forhold starter. Lige før indspilningen af Beatles første plade som back-up for sangeren Toni Sheridan trækker Stu sig fra bandet, helliger sig sin kunst og Astrid, men lider samtidig af konstant hovedpiner.
Det er da god lille kærlighedshistorie, som Arne Bellstorf har skildret, men det eneste der egentlig gør den rigtig interessant er, at den er historien om optakten til succesen for alle tiders band The Beatles - og selvfølgelig for et lille monument over den femte beatle. Men man lærer aldrig nogen og slet ikke Stuart Sutcliffe at kende. Det eneste man får at vide, er at han er talentfuld kunster, en dårlig bassist, er kæreste med Astrid, har læst kunst med John Lennon og dør af en hjerneblødning som 22-årig i 1962. Så hvis ikke bandet havde heddet The Beatles, var denne bog nok aldrig blevet til.
(Vandkunsten, 204 sider. Oversat af Maj Westerfeld fra tysk: Baby's in black, the story of Astrid Kirchherr & Stuart Sutcliffe, 2010)
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske
Ingen kommentarer:
Send en kommentar