I den anden del af skotten Craig Russells serie om Jan Fabel bliver en række mord begået inden for kort tid, og de viser sig at have en sammenhæng med de eventyr, som de to sprogforskere Brødrene Grimm indsamlede i begyndelsen af 1800-tallet. Der er både paralleller til Hans og Grete, Rapunzel, Askepot m.fl. Sporene og mistankerne er mange, men der er hele tiden noget galt. Og det går stærkt - for stærkt for Fabel og Hamburgs mordkommission!
Mord er ikke noget eventyr er ligesom etteren i serien om Jan Fabel både underholdende og velskrevet, men plotmæssig er bogen spændt lige til bristepunktet (hvis den er ikke bristet, hvad jeg synes). Den får lidt mere end den kan trække denne gang, så den troværdighed, der er nødvendig for historien, ikke er der de sidste hundrede sider. Og det er synd, for ellers er det en rigtig gedigen og spændende historie med gode og troværdige personer, et politikollektiv som er rigtig godt tegnet og ikke mindst hovedpersonen Jan Fabel som en fin drivkraft. Men intellektualisingen af mordplottet og Fabels intuitive evner bliver skruet for højt til bogens bæreevne, desværre.
(Hovedland, 229 sider. Oversat af Bente Møller Sørensen fra engelsk: Brother Grimm, 2006)
Læs anmeldelser fra Politiken og Jyllands-Posten
Mord er ikke noget eventyr er den anden bog i serien om Jan Fabel. De andre bøger er:
1. Blodørn, 2008
3. Til evig tid, 2010
4. Karnevallets mester, 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar