Nå, bogen er der i hvert fald ikke noget i vejen med. Hvis ikke jeg skal noget af plottet fra helt nye læsere, er det der foregår her i treeren, at Aomame holder sig skjult i én lejlighed efter et veludført job. I en anden lejlighed lige i nærheden lejer lille gnomede privatdetektiv Ushikawa sig ind for at holde et vågent øje med Tengo i håbat han vil føre ham til Aomame, som er den som han har til opgave at finde for den religiøse sekt, Sakigake. Tengo aner heller ikke at hans lejlighed bliver overvåget - og er forøvrigt meget lidt hjemme, da hans far er døende, hvad Ushikawa ikke ved. Men så sker der noget i december...
Tempoet i bind tre er faldet noget i forhold til de to første, og handlingen i dette bind foregår mestendels i de tre lejligheder i Koenji-bydelen i Tokyo. Men spændingsniveauet er stadig højt, nu mest dog på de indre planer hos de tre personer. Og hos Aomame endda på en helt særlig måde.
1Q84 er stadig som en stor drøm at læse, men jeg var ikke helt så optaget af bind tre som jeg var af de to første, hvor jeg ofte følte en stor nydelse ved alt i bogen. Det kom ikke helt så tit over mig her.
Uden at støde nogen, tror jeg jeg kan sige, at bogen ender som den skal. Den kunne vel ikke ende anderledes. Men jeg kunne måske alligevel have ønsket en lidt mere kringlet vej til den slutning.
Alt i alt har det været en stor oplevelse at være i selskab med Tengo og Aomama, og jeg glæder glæder mig som altid til at læse den næste Murakami!
og til alle tre bind under ét:
(Klim, 451 sider. Oversat af Mette Holm fra japansk: 1Q84: 10月-12月, 2009)
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Information.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar