Liget af en ung afrikansk kvinde finde i en mose i Nordsjælland, og sagen får stor bevågenhed, da en politimand omtaler kvinden som en "Nuggiwaua" på lokal-TV. Sagen overdrages drabsafdelingen og viser sig at have forbindelse til organiseret menneskehandel. Fokus er dels på drabsafdelingens arbejde, dels på forbryderne, en afstumpet forretningsmand, hans afstumpede og dumme kone og deres udspekulerede og kyniske datter. Og så har bogen en skøn og totalt urealistisk slutning, som bryder med alle regler og tager en masse point. Modigt!
De rigtig gode sider i Pigen i Satans mose er først og fremmest, at bogen er spændende hele vejen igennem uden på noget tidspunkt at gå i stå. Plottet er interessant, også ved at forbryderne i trafficking her er "pæne", skruppeløse mennesker og ikke lithauiske betonkæber, som det plejer at være. En anden ting er, at bogen helt tydeligt har en mission, nemlig ved at tage stilling til den enkelte "slutkundes" ansvar i meddelagtigtighed i trafficking ved faktisk at gøre sig skyldig i voldtægt - bare ikke i juridisk forstand. Al ære værd at gøre det så tydeligt!
Men som sagt er sproget stadig haltende, men det virker som om, at forfatterne og Gyldendals redaktør lægger sig mere og mere i selen for at sortere de værste sproglige mærkværdigheder fra. Men der er stadig fede klichéer i især persontegningerne, som der godt kan luges i.
Alt i alt kan man dog se frem til nogle spændende timer i selskab med Simon, Komtessen, Arne, Pauline og Klavs. Klart bedste bud fra 2xHammer indtil videre. Og lidt ekstra kredit for virkelig at ville noget med denne bog:
(Gyldendal, 437 sider)
Læs anmeldelser fra Berlingske og Politiken
Pigen i Satans mose er fjerde bog i serien om Konrad Simonsen og drabsafdelingen. De andre bøger er:
1. Svinehunde, 2010.
2. Alting har sin pris, 2010
3. Ensomme hjerters klub, 2011
Ingen kommentarer:
Send en kommentar