Det er "kropskunstnere", der fremviser bizarre færdigheder for et publikum, som gerne betaler dyrt for voldsomme sansepåvirkninger. Fx kan man opleve knivkasteren og hans assistent, der har indopereret metalbokse, hvor knivene kan lande effektfuldt. Betingelsen for at optræde må jo være fravær af smerte, og smerteforskeren Olafur Bnediktsson kommer til dette sted for at rapportere til en mystisk Madame, der har brug for informationer til et hemmeligt væddemål.
Yosoy, skrækteatret ved verdens ende er noget dobbelt for mig: Den er både vanvittigt fascinerende og cliffhangeragtig, men også egentlig ret postuleret og ligegyldig... Jeg har ladet gå et par dage siden jeg afsluttede bogen, og mere og mere overtager spørgsmålet: Og hva' så?
Billederne og vanviddet i bogen skal nok få lov til at runge i hovedet et stykke tid, og underholdningsværdien var da heller ikke ringe. Men spørg mig ikke i detaljer om handlingen i særlig lang tid, tak...
(People's Press, 377 sider. Oversat af Nanna Kalkar fra islandsk: Yosoy: Af líkamslistum og hugarvíli í hryllingsleikhúsinu við Álafoss, 2005)
Læs anmeldelser fra Berlingske og Politiken
Ingen kommentarer:
Send en kommentar