Ny skønlitteratur - maj 2013

Netop hjemvendt fra Berlin glæder jeg mig til at læse Timur Vermes' Han er tilbage, som udkommer d. 23. maj. Adolf Hitler vågner op på en tom grund i Berlins Mitte-kvarter. Lyden af fuglesang undrer den noget fortumlede mand, der ikke kan forstå, hvor krigen er blevet af. Da han kommer til en kiosk, ser han datoen på de udstillede aviser, 30. august 2012, og besvimer. Handlingen fortælles fra Hitlers synspunkt og består bl.a af indre monologer, hvor Hitler kommer med sine betragtninger over moderne kommunikation, politik og demokrati. Det er selvfølgelig en knivsæggang at skrive sådan en bog, og der har da også været en heftig debat om superbestselleren i Tyskland.

En anden roman, som jeg endda vist godt kan sige, at jeg har glædet mig til i årevis, Cormac McCarthy og hans Blodets meridian, der endelig - måske - kommer d. 29. maj. Jeg omtalte bogen i mit indlæg om ny skønlitteratur i januar 2011, da den første gang skulle udkomme på dansk. Det har den skullet flere gange senere, men indtil nu: Ingenting.
Romanen, som er skrevet tilbage i 1985, følger en teenager i Glanton-banden, en historisk gruppe af skalpejægere, der massakrerede indianere og mexicanere i grænselandet mellem USA og Mexico i 1849-1850.

En anden af de store amerikanere - om ikke andet så salgsmæssigt - er Dan "da Vinci" Brown. Inferno (14.5) hedder hans nyeste, og denne gang skal vi igen trækkes igennem konspirationsmøllens koder og symboler med Robert Langdon ved roret, denne gang i en historie med udgangspunkt i Dantes Inferno. Forlaget hr. Ferdinand skriver: "Gennem en hæsblæsende jagt, hvor det er umuligt at afgøre, hvem han kan stole på, kæmper Langdon for at finde svar - før det er for sent, og verden uigenkaldeligt vil være forandret." Lyder det bekendt fra tidligere? Ja, det gør det!

Potentielt bestsellerstof er der ganske givet også i Khaled "Drageløberen" Hosseinis Og bjergene gav genlyd (21.5). Det skulle i følge forlaget Cicero være en "bredt favnende fortælling, der fører læserne fra Kabul til Paris og fra San Fransisco til den græske ø Tinos. Om brødre og søstre, nære venner og fjerne slægtninge. Om hvordan de elsker, sårer, bedrager, ærer og ofrer sig for hinanden. Og hvordan de valg, vi træffer, kan få konsekvenser ikke bare for os selv, men også for vores efterkommere."

Den evige og altid gode John Le Carré er på banen med igen med En skrøbelig sandhed (10.5). Her er der de sædvanlige Le Carréske ingredienser fra efterretningstjenesterne, og det ligner jo helt sig selv, når man ser forlaget Rosinantes beskrivelse: "en fortælling om moralske dilemmaer, personlig skyld, modig ageren og uventet kærlighed". Hvis det er mere af det samme fra Le Carré, gør det ikke så meget. For så er det godt!
Og så en skandinavisk palet: En af mine faste norske leverandører af skønlitteratur er Lars Saabye Christensen, som d. 17. maj udgiver sin BLINK. Også her lyder beskrivelsen helt bekendt, da bogen handler om forfatteren Funder, "som ung pubertetsramt 15-årig og som voksen, skriveblokeret vrag på rehab. En hel sitrende sommer skriver Funder på sit første digt, oplever sin første forelskelse og ender med at blive ribbet for alle høje forestillinger om hvilket stof han er gjort af."

Fra Sverige har vi Carl-Henning Wijkmark og hans Natten der kommer (13.5). På hospitalet ligger Hasse og venter på at dø. Først i selskab med tre andre patienter, men snart ligger han der alene. Plejet af sygeplejerskerne Birgit og Angela. Mens han venter. Og forbereder sig på ikke længere at findes. Bogen modtog i 2007 den svenske August-priset med begrundelsen: "Mennesket kan ikke snyde døden, men Carl-Henning Wijkmark viser, at litteraturen kan gøre det. Natten der kommer er et eksistentielt kammerspil om kampen mod kroppens forfald og lidelse. Det er et underligt opmuntrende drama om kunsten at dø".

Morten Sabroe er tilsyneladende blevet færdig med at skrive om sin egen familie, men det bliver i familien i Os (8.5). John William Harding vender tilbage til sin fødeby Os for at forsone sig med sin bror som han ti år tidligere har svigtet på det grusomste. Hans datter Jackie venter med længsel på Robert der har mistet begge ben som soldat i Afghanistan, og som skal modtages som en helt på stationen i Os. Robert er ikke med toget, og det skrøbelige fundament byen er bygget på, begynder at slå revner, og de mørke hemmeligheder bag den bryder frem.

Forårets krimier regnede ned over os op til krimimessen i Horsens i marts. Men her kommer lige en efterbyge: Elsebeth Egholm kommer 30. maj med endnu et bind i serien om Dicte Svendsen med titlen Eget ansvar. En flygtningeadvokat findes dræbt i sit hus, Dictes datter Rose og dennes kusine Anne Marie bliver kidnappet af to hætteklædte mænd i en hvid varevogn, et ungt par finder en afsavet hånd i Trige skov som stammer fra en afrikansk kvinde og senere finder man andre ligrester. Efterforsker ved Østjyllands politi, John Wagner kæder efterhånden disse ting sammen, og pludselig befinder han og Dicte sig i et netværk af menneskesmuglere.
Så er der kun lige at slutte af med et eksempel på hvad den kriseramte bogbranche også kan belemre sig selv med i en uskøn blanding af medieliderlighed, pengebegær og kynisme fra alle involverede parter. Charlotte Lytton Kejser har i samarbejde med Thomas Wivel skrevet bogen Scenen er din : til Amalie - fra mor til datter, som udkommer 7. maj. Det er i følge forlaget mellemgaard, som har fået sig selv til at udgive bogen, "den ærlige historie om Charlottes opvækst og vilde ungdom, hendes liv som alenemor og ikke mindst beretningen om hendes farverige liv med Amalie [som er realitystjerne - kendt fra TV...]. Som kendis lever man et offentligt liv, og det har sine omkostninger. Lotte fortæller om, hvordan det føles, når alle har en mening om én, uden at man kan svare igen. Det gælder i høj grad også kritik af den måde, man opdrager sit barn på. I denne bog får vi Charlottes egen version af historien samt detaljer fra hendes begivenhedsrige liv med alle de personlige anekdoter, som medierne ikke fortæller. Bogen er rigt illustreret med bl.a. sjældne billeder fra familiealbummet".
Velbekomme....

4. maj 2013: Ak ja, Cormac McCarthys Blodets Meridian er nu udsat til d. 29. juni 2013....

Som sædvanlig kan dette indlæg måske få suppleringer hen ad vejen. 
Se nyere/tidligere indlæg om kommende bøger

Jakob Knudsen: Når engle græder blod, 2013

Under Copenhagen Marathon falder den attenårige kenyaner Bernard Otaka om på opløbsstrækningen, ramt af massiv blodprop i hjertet. Hans tvillingebror Samuel, som også deltager i løbet, forsvinder derefter.
Dagen efter findes en tysk forretningsmand brutalt dræbt på SAS Hotel. Gerningsstedet giver ikke kriminalkommissær Kristian Swane nogen spor at gå efter, men det gør til gengæld afhøringen af en spansk læge til afdøde. For det viser sig, at tyskeren både har haft et forsøgscenter, der eksperimenterer med bloddoping, herunder Samuel og Bernard, på vegne af et kendt cykelhold, som har brugt brødrene som forsøgskaniner, så resultaterne kunne bruges til cykelrytterne. Og da den spanske læge så også myrdes - endda på politigården, sætter det for alvor gang i historien...
Som så mange danske krimier er historien god uden at være prangende, og persongalleriet OK uden at være rigtigt interessant. Kristian Swane har godt nok læst filosofi i sine unge dage, og det bliver flere gange trukket op af tasken, men helt godt bliver det aldrig.
Men der ryger en hel stjerne for, at Jakob Knudsen overhovedet ikke følger sit plot til dørs. Hvor bliver dopingmotivet og bogens egentlige skurk Magnus Larsson overhovedet af? Det er kun hævnermotivet, som kommer i mål, mens resten - og nok den mest interessante del af historien - får lov at ligge tilbage på opløbsstrækningen sammen med Bernard.
Det er altså for ringe håndværk, og jeg kan ikke forestille mig, at det at følge historien til dørs kommer til at kunne bære en bog til i serien.
 
(People's Press, 299 sider. Udgivet 5. marts 2013)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Dagbladenes Bureau og Berlingske

Liz Jensen: De ubudne, 2013

Over hele verden er der en pludselig bølge af mord på forældre begået af deres børn på ca. ti år og derunder. Og dette samtidig med en anden bølge af sabotage på virksomheder foretaget af ansatte, der ofte har stået i spidsen for de projekter, de saboterer. Det er her, at hovedpersonen Hesketh Lock kommer ind i billedet. Han er nemlig ansat i et firma, der arbejder med inddæmning og skadebegrænsning i firmaer, hvor noget pludselig går helt galt. Han er antropolog og i kraft af et savant-syndrom, der bunder i hans Aspergerdiagnose i stand til at se mønstre i tilsyneladende uafhængige elementer. Og det får han god brug for. For der er nemlig sammenhæng mellem begge de verdensomspændende bølger. Og fra disse til hans elskede syvårige stedsøn Freddy.
Liz Jensen har på flere måder leveret en rigtig fin historie med De ubudne. Selve plottet er enormt spændende bygget op, både på det store og det lille plan. For det er både hele samfund og små familier, der lægges i ruiner, når ungerne myrder og sabotørerne saboterer. Og Liz Jensen får læseren til at tro på plottet i kraft af sit fine plot. Og hvilken forældre kan ikke rystes af denne historie?
Desuden er portrættet af hovedpersonen Hesketh rigtig godt. Leonora Christine Skov skrev i sin anmeldelse af bogen i Weekendavisen, at hun var ret træt af aspergerfigurer med særlige evner, og det kan jeg da godt give hende ret i. Men jeg synes på den anden side, at Hesketh er en af de bedste skildringer af den slags, jeg har set. Og ret morsomt ind imellem - som efter affæren med den schweiziske demograf.
Og så er der en helt særegen stemning i De ubudne. Den går ikke helt over i det apokalyptiske, men har en utryghed over sig, som er helt speciel - og det igen både det store og det lille plan. Jeg har svært ved at sætte finger på det, men prøv selv...
 
(Politikens Forlag, 254 sider. Udgivet 4. marts 2013. Oversat af Hans Larsen fra engelsk: The uninvited, 2012)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information og Berlingske

William S. Burroughs: Junkie, 2013 (1953)

Den niogtrediveårige William S. Burroghs introducerede i sin romandebut fra 1953 Junkie: Confessions of an Unredeemed Drug Addict sit alter ego Willam Lee. Junkie er den delvist selvbiografiske historie om Burroughs år som narkoman, tyv og pusher. Egentlig burde Løvens Forlag have taget hele den amerikanske titel med til deres danske nyoversættelse, da undertitlen siger alt om bogen og dens opbygning.
Junkie er nemlig et slags skønlitterær bekendelsesskrift, dog uden gran af hændervridende fortrydelse og grædende selvmedlidenhed: "Sådan startede det, sådan gik det for sig, og nu skal I høre detaljerne!"
Min fornemmelse for 2013's narkoverden er ikke andet, end det jeg har læst om i avisen og set som mangeårig beboer på Vesterbro. Men William Lee og hans virker ikke så forhutlede som dagens narkomaner. Om det så er fordi forfatteren selv er en del af miljøet, og dermed ser det på en anden måde, eller om det er fordi kriminaliseringen af junk og de kriminelle interesser ikke var så udtalte for tres år siden, kan jeg ikke sige. Sikkert en blanding.
Fin lille bog med baseret på insiderkendskab til junk. Jeg havde forventet noget syret og mærkeligt fra lige præcis Burroughs, men det var før før hans eksperimenter med cut-up teknik. Skrevet meget ligeud ad landevejen og godt tidsbillede af et under-USA i kommende storudvikling...

(Løvens Forlag, 162 sider. Udgivet 26. januar 2013. Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen fra amerikansk: Junkie: Confessions of an Unredeemed Drug Addict, 1953)

Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken og Berlingske

Maria Semple: Hvor blev du af, Bernadette?, 2013

For en måneds tid siden dumpede Maria Semples bog Hvor blev du af, Bernadette? ind ad døren derhjemme. Jeg havde med kyshånd taget imod forlaget Gads tilbud om et anmeldereksemplar, ikke mindst pga de ret overvældende anmeldercitater, der fulgte efter udgivelsen i USA.
Bogen handler om Bernadette Fox, der for tyve år siden var en overvældende succesfuld arkitekt i Los Angeles. Men da hendes livsværk blev revet ned, flygtede hun til Seattle sammen med sin mand Elgin, en gulddreng fra Microsoft. Her flyttede de ind i en nedlagt pigeskole og fik datteren Bee.
Bernadette har altid rodet sig ud i konflikter med andre og har endda udviklet en solid social fobi, der ikke bliver bedre af, at de har valgt en skole til den højtbegavede Bee og et kvarter befolket af politisk korrekte og åh, så engagerede curlingforældre. Det hele går op i en spids, da femtenårige Bee pga. sine topkarakterer ønsker sig et krydstog til Antarktis. Hvor skal man så flygte hen?
Bogen består for en stor del af emails, breve, sedler og andre sammenskrabede skrifter, der tilsammen giver Bee en mulighed for at eftersøge sin mor, da hun for alvor forsvinder.
Der er i den grad knald på Hvor blev du af, Bernadette? Man kan godt mærke, Maria Semple har erfaring fra sin arbejde som manuskriptforfatter på nogle af de store TV-serier i USA. Tempoet er hæsblæsende, og replikkerne sidder ofte lige i skabet. At Semple så i følge et interview også har erfaring med social fobi og selvmedlidenhed, gør ikke den satiriske humor mindre præcis.
Du kan altså med andre ord tage Hvor blev du af, Bernadette? ned fra hylden, hvis du har brug for en bog, som både er meget morsom og rammer "tidens tern" - og så endda skrevet rigtig godt og temmelig anderledes.
 
(Gads Forlag, 320 sider. Udgivet d. 19. april 2013. Oversat af Johnnie McCoy fra amerikansk: Where'd You Go, Bernadette?, 2012)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelse fra Berlingske

Adam Johnson og De stjålne liv tager Pulitzerprisen

En af sidste års bedste og mest overraskende romaner er i går blevet tildelt Pulitzerprisen. Det er den 45-årige amerikanske forfatter Adam Johnsons enormt morsomme og meget uhyggelige roman om Nordkorea De stjålne liv.
Juryen begrunder valget med følgende ord: "En udsøgt skrevet roman, der bringer læseren på en eventyrlig rejse ind i det allerinderste totalitære Nordkorea og ind i de mest intime rum i det menneskelige hjerte".
De stjålne liv handler om Pak Jun Do, der er vokset op i lejr for forældreløse, som hans far driver. Hans mor er på mystisk vis forsvundet.Som voksen bliver Pak Jun Do professionel kidnapper, der tager på nålestiksoperationer til udlandet for at opfylde ønsker for magthaverne i Pyongyang, hvad enten det drejer sig om en ny sproglærer, en formidabel sushikok eller en ombejlet sangerinde. Bogen fanger fint det absurde helvede, som Nordkorea er - og gør det med en satire, der virkelig klodser.
Stort tillykke til Adam Johnsen her fra Brokken - et godt, modigt og overraskende valg!

Læs min anmeldelse af De stjålne liv.

Dorthe Nors: Minna mangler et øvelokale, 2013

Minna vandt engang en pris for sit kammerspil.
Minna ville hellere have haft en eksistensberettigelse.
(S. 24)
Når man skal skrive om Dorthe Nors' lille roman Minna mangler et øvelokale, er det svært ikke at blive fanget af rytmen i bogen (se bare Klaus Rothstein anmeldelse fra Weekendavisen). Bogen består af 91 sider med en hovedsætning på hver linie, der for det meste starter med "Minna". Så jeg forsøger mig også lidt i stilen:
Minna er komponist.
Minna er ikke en dag over fyrre.
Minna skriver papirsonater på Det kongelige Biblioteks læsesal.
Minna er blevet droppet af Lars.
Minna er et værtsdyr for snyltere.
Minna er alt for flink over for snylterne.
Minna prøver at sige fra.
Minna har svært ved at sige fra, for
Minna mangler et røvhulsfilter....
Det er en ret skøn lille bog, som jeg slet ikke kunne stå for. Ud over at bogen er skrevet i sin helt egen stil, er den ramt på kornet i Minnas forhold til sig selv og sine snyltere. Og så er den meget morsom på sin helt knastørre og underspillede facon, hvor især sammenstillingen af sætninger giver nogle ret fine og absurde resultater ind imellem.
Minna mangler et øvelokale er en bagatel. Men det er en af de rigtig gode af slagsen. Den er læst på kort tid, men rytmen og humoren sidder i én et godt stykke tid bagefter. Til klar anbefaling til tog- eller flyturen.
 
(Samleren, 91 sider. Udgivet 1. marts 2013)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske, Dagbladenes Bureau, Nordjyske Stiftstidende og Weekendavisen

Leif Davidsen: Patriarkens hændelige død, 2013

Dagen efter den russisk-ortodokse kirkes overhoveds tilsyneladende naturlige død findes danske Gabriel tævet til døde i en baggård Moskva. Hans tvillingebror, tv-vejrmanden  Adam, der ellers har travlt med at pleje sin karriere, rejser med sin russiskfødte mor til Moskva for at deltage i messen for den døde. Men Adam vil også undersøge, hvad der ligger bag forbrydelsen. Gabriel har været knyttet til patriarkens kontor, og noget tyder på, at det er informationer indhentet her, der er årsagen til hans voldelige død.
Adam får med sin nysgerrighed sat gang i en række begivenheder, der afslører, at ingen og ingenting er, hvad det giver sig ud for - og at uhellige alliancer mellem økonomi, politik og kirke ikke er ufarligt at begynde at anfægte...
Det rigtig gode ved Leif Davidsens forfatterskab er, at man får en masse at vide om de lande og miljøer, som hans bøger foregår i. Davidsens kendskab og øje for det russiske samfunds ofte meget anderledes mærkværdigheder er eminent - og var det såmænd i næsten endnu højere grad i hans år som moskvakorrespondent for TV-Avisen i firserne. Ingen tvivl om at han ved hvad han skriver om!
På den anden side bliver jeg nok aldrig fan af Leif Davidsen personskildrende evner. Lad gå at bipersoner kan virke klichéagtige, men når selve hovedpersonen med flere er som klippet ud af en soap-opera, er det for meget. Ikke mindst hvad angår romantikken... Det er bestemt ikke første gang, jeg har tænkt sådan under læsning hans romaner. Desværre. Så tag nu bare det specielle skrivekursus, Leif!
Plottet fungerer ellers fint uden at være prangende - men det kommer først for alvor i gang rigeligt sent. Her måtte der gerne have været bedre tid til komme mere i detaljer med rænker, alliancer og luskede interesser. For historien er spændende, men den når ikke rigtig at få sig foldet ud, inden der ikke er flere sider tilbage...

(Lindhardt & Ringhof, 427 sider. Udgivet d. 13. marts 2013)

Se mere på Litteratursiden
Lån bogen på bibliotek.dk
Læs anmeldelser fra Politiken, Information, Berlingske og Dagbladenes Bureau

Torben Bille & Kirsten Lund: En by i København - Signalement af Sydhavnen, 1985

Fruen, drengen og jeg skiftede postnummer for et par uger siden til 2450 København SV efter næsten tretten år med 1702 København V. Så jeg gik straks i gang med at se, om der ikke skulle være lavet en bog om Sydhavnen. Det nyeste bud er denne snart tredive år gamle udgivelse af de to sydhavnere, journalisten Torben Bille og socialrådgiveren Kirsten Lund.
Bogen starter (selvfølgelig) med et historisk overblik over bydelens udvikling tilbage til 1532, da kong Frederik I omtaler Kongens Enghave i et livsbrev, udstedt til Mester Fadder Bøssestøber. Men vægten ligger selvfølgelig på udviklingen fra ca. 1900, da kvarteret kom ind med sine 442 beboere under Københavns Kommune. I 1950'erne toppede indbyggertallet med ca. 20.000 til at falde til 12.000 midt i firserne.
I ca. halvdelen af bogen er der interviews med et udsnit af beboere, der både fortæller om "gamle" dage og nutidens dagligliv i Sydhavnen - og selvfølgelig er det tidligere statsministerpar Ingrid og Anker Jørgensen, der boede i Sydhavnen fra 1949, da også blandt de interviewede.
Man kan ikke sige andet, end at bogen er meget tidstypisk i sin udformning i midten af firserne. Heine Pedersens meget socialrealistiske fotos i sort/hvid og tekstens noget socialromantiserende tilgang om beboerne med kritiske indslag om byplanlægningen i de senere år er temmelig firkantet observeret. Men der er da i den grad også grund til kritik af byplanlægningen og i særdeleshed en vanvittig trafikplanlægning i København SV!
En by i København - Signalement af Sydhavnen er nok mest en bog for folk, som bor i Sydhavnen. Og som nytilflytter ville jeg gerne kunne læse noget, der var nyere om mit kvarter. Men det kan Bille, Lund og Pedersen jo dog ikke gøre for...
 
(Fremad, 73 sider. Med fotos af Heine Pedersen)

Lån bogen via bibliotek.dk